| Actinium | |
|---|---|
| 👁 Image Actinium-225 medicinsk radioisotop. Bemærk den blå glød, der stammer fra ioniseringen af den omkringliggende luft af alfapartikler. | |
| Periodiske system | |
| Generelt | |
| Atomnummer | 89 |
| Elektronkonfiguration | 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2 👁 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2. Klik for større billede. |
| Radioaktivt? | Ja 👁 Radioaktivt |
| Gruppe | 3 (Actinid) |
| Periode | 7 |
| Blok | f |
| Atomare egenskaber | |
| Atommasse | (227) |
| Elektronkonfiguration | [Rn] 6d1 7s² |
| Elektroner i hver skal | 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2 |
| Kemiske egenskaber | |
| Oxidationstrin | 3 (neutralt oxid) |
| Elektronegativitet | 1,1 (Paulings skala) |
| Fysiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Fast |
| Krystalstruktur | Kubisk fladecentreret |
| Massefylde (fast stof) | 10,07 g/cm3 |
| Smeltepunkt | 1050 °C |
| Kogepunkt | 3198 °C |
| Smeltevarme | 14,2 kJ/mol |
| Fordampningsvarme | 293 kJ/mol |
| Varmefylde | (25°C) 27,2 |
| Varmeledningsevne | (300 K) 12 W/m·K |
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.
Egenskaber
[redigér | rediger kildetekst]Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørklagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.
Tekniske anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen 225Ac bruges til fremstilling af 213Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. 227Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til 227Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en 223Fr: En opløsning der indeholder 227Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.
Forekomst og udvinding
[redigér | rediger kildetekst]Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere 226Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300°C.
Isotoper af actinium
[redigér | rediger kildetekst]Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; 227Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Meyer, Gerd and Morss, Lester R. (1991) Synthesis of lanthanide and actinide compounds, Springer. ISBN0-7923-1018-7
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Actinium i The Periodic Table of Videos (University of Nottingham)
- NLM Hazardous Substances Databank – Actinium, Radioactive
- Actinium i Kirby, H. W.; Morss, L. R. (2006). Morss; Edelstein, Norman M.; Fuger, Jean (red.). The Chemistry of the Actinide and Transactinide Elements (3rd udgave). Dordrecht, The Netherlands: Springer. ISBN978-1-4020-3555-5.
