👁 Image
Denne artikel omhandler det generelle begreb. Opslagsordet har også en anden betydning, se Autonomi (produktivitetsfaktor).

👁 Image
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Autonomi (selvstyre) betegner uafhængighed eller retten til at bestemme over egne anliggender. Begrebet anvendes om områder og institutioner, der besidder en høj grad af selvstændighed uden at have fuld suverænitet. I statsretlig forstand betegner autonome områder en mellemform mellem kolonier eller fuldt integrerede dele af en stat og selvstændige stater. Grønland og Færøerne anses således for autonome dele af Det Danske Rige.^[1]

Begrebet anvendes også i andre sammenhænge. Inden for æstetikken taler man om kunstens autonomi, dvs. forestillingen om, at kunsten er eller bør være uafhængig af snævre formål som politiske, kommercielle eller nyttemæssige hensyn. I organisationsforskningen behandles autonomi som et middel til at øge fleksibilitet og innovationskapacitet, bl.a. ved at fremme uformelle netværk og vidensudvikling, som beskrevet i teorier om organisatorisk vidensskabelse.

1. ↑ Skou, Kaare R. (2007). "Autonomi". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s.110. ISBN978-87-11-31440-1. OCLC562044236.