VOOZH about

URL: https://da.wikipedia.org/wiki/De_10_bud

⇱ De ti bud - Wikipedia, den frie encyklopædi

Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra De 10 bud)
👁 Image
 For alternative betydninger, se De ti bud (flertydig). (Se også artikler, som begynder med De ti bud)
👁 Image
Pergament over de ti bud, opbevaret i Den portugisiske synagoge i Amsterdam.[1]

De ti bud, også kaldt dekalogen, er en liste på ti religiøse og moralske bud. De ti bud spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I Det Gamle Testamentes originalsprog hebraisk hedder de "de ti udtalelser" eller "de ti ord" ("aseret haddebarim" (עשרת הדברים)).[2] Betegnelsen "dekalogen" kommer fra det græske ord "dekalogos" (δεκάλογος), som betyder "ti udtalelser" eller "ti ord", og som findes i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta) i 2. Mosebog 34,28 og 5. Mosebog 10,4. Betegnelsen "De ti bud" bruges normalt om to forholdsvis ens tekstafsnit: 2. Mosebog 20,2–17 og 5. Mosebog 5,6–21.

De ti bud må ikke forveksles med Moseloven, som er summen af de bud, der findes i de fem Mosebøger, 613 bud i alt. De ti bud er en del disse 613 bud.

De ti bud er ifølge Det Gamle Testamente givet af Gud (Jahve) til Moses på Sinai Bjerg (Horeb) i form af to stentavler.[3] Disse ti bud er væsentligt forskellige fra de øvrige bud i Moseloven. De er ikke så detaljerede som de andre bud i Moseloven, men er snarere grundlæggende principper, der gælder universelt, på tværs af tid og omstændigheder.

Forståelsen af de ti bud i jødedommen og i kristendommen

[redigér | rediger kildetekst]
👁 Image
Jødedommens grundfortælling: Under israelitternes lange vandring i Sinaiørkenen går Moses op på Sinaibjerget, hvor han møder Jahve, som indgår pagten med israelitterne, og som giver Moses de ti bud på to stentavler.

I jødedommen bliver de ti bud ofte fremhævet som de vigtigste bud i Moseloven med dens 613 bud. Jødisk tradition betragter de ti bud som det teologiske grundlag for resten af buddene.[4]

De ti bud har en fremtrædende plads i jødedommen, da de optræder i forbindelse med den grundlæggende pagt, der blev sluttet mellem Gud (Jahve) og israelitterne på Sinai Bjerg. Ifølge Tanakh, jødernes bibel, blev de ti bud givet til israelitterne (med Moses som mellemmand) under ørkenvandringen i Sinais ørken. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark.

I kristendommen anses Moseloven med dens 613 bud sædvanligvis for at være tids- og kulturbestemte for israelitterne/jøderne, mens de ti bud anses for at være en eviggyldig rettesnor for menneskelivet (hvilket Martin Luther indså vigtigheden af, da han udgav Luthers lille Katekismus).[5] Frelse i kristendommen opnås dog ikke gennem opfyldelse af de ti bud, men gennem troen på Jesus Kristus og hans stedfortrædende død på korset.

Både i jødedommen og i kristendommen er det almindeligt at dele de ti bud op i to dele: 1) de første tre bud, der angår forholdet til Gud, og 2) de følgende syv bud, der angår forholdet til næsten. Denne inddeling leder frem til den yderligere sammenfatning af Moseloven, der kendes som det dobbelte kærlighedsbud. Jesus laver denne sammenfatning i Matthæusevangeliet, kapitel 22,37-40:

👁 Citat
 Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne. 👁 Citat

De tre første bud udtrykker således kærligheden til Gud, mens de syv sidste udtrykker kærligheden til næsten. Det dobbelte kærlighedsbud ses altså som en sammenfatning af alle de enkelte bud i Moseloven.[6]

Tekstbaggrund for de ti bud

[redigér | rediger kildetekst]

Den normale henvisning

[redigér | rediger kildetekst]

De bibelsteder, der normalt henvises til, når der tales om de 10 bud, er 2. Mosebog 20,2–17 og 5. Mosebog 5,6–21. Hver af disse passager er i de fleste moderne bibler forsynet med overskriften "De 10 Bud", men disse overskrifter fandtes oprindeligt ikke i den hebraiske bibel. Her er de to bibelsteder, opstillet over for hinanden:

Anden Mosebog 20,2-17 Femte Mosebog 5,6-21
Vers 2: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

Vers 6: "Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

Vers 3: Du må ikke have andre guder end mig.

Vers 7: Du må ikke have andre guder end mig.

Vers 4: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.

Vers 5: Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;

Vers 6: men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Vers 8: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.

Vers 9: Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;

Vers 10: men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

Ves 7: Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

Vers 11: Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

Vers 8: Husk sabbatsdagen og hold den hellig.

Vers 9: I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;

Vers 10: men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.

Vers 11: For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

Vers 12: Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig.

Vers 23: I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal;

Vers 14: men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv.

Vers 15: Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen.

Vers 12: Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Vers 16: Ær din far og din mor, sådan som Herren din Gud har befalet dig, for at du må få et langt liv, og det må gå dig godt på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Vers 13 Du må ikke begå drab.

Vers 17: Du må ikke begå drab.

Vers 14: Du må ikke bryde et ægteskab.

Vers 18: Du må ikke bryde et ægteskab.

Vers 15: Du må ikke stjæle.

Vers 19: Du må ikke stjæle.

Vers 16: Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Vers 20: Du må ikke vidne falsk mod din næste.

Vers 17: Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Vers 21: Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke eftertragte din næstes hus eller mark, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

Hele 5. Mosebog menes at være skrevet omkring år 622 fvt. Den ovenstående passage fra 2. Mosebog mener nogle forskere er skrevet af den såkaldte Elohim-forfatter omkring år 722 fvt. Andre anser passagen for at være lavet på baggrund af den tilsvarende passage i 5. Mosebog. 2. Mosebog 20,11 henviser til Bibelens første skabelsesberetning, som stammer fra den såkaldte præstekilde, og som menes at være skrevet mellem 571 fvt. og 486 fvt.

Blandt forskere er der under alle omstændighed bred enighed om, at de ti bud stammer fra en tid, som ligger langt senere end den tid, hvor Moses skulle have levet (ca. 1200 f.Kr.). Mange forskere mener, at ørkenvandringen og pagtslutningen på Sinai ikke er historiske begivenheder.[7]

I 5. Mosebog, kapitel 5, står der videre:

Vers 22: "Disse ord talte Herren til hele jeres forsamling på bjerget, inde fra ilden, omgivet af skyer og mulm, med høj røst uden at føje mere til, og han skrev dem på to stentavler, som han gav mig."

Stentavlernes ti bud

[redigér | rediger kildetekst]

Det sted, hvor det mest direkte omtales hvilke ti bud, der blev skrevet på stentavlerne, er 2. Mosebog 34,10-28, hvor der står:

Vers 10: Herren sagde: »Nu vil jeg slutte en pagt. For øjnene af hele dit folk vil jeg gøre sådanne undere, som aldrig før er gjort på jorden eller hos noget andet folk, og hele det folk, som du er hos, skal se Herrens gerning; for det, jeg nu vil gøre for dig, er frygtindgydende.

Vers 11: Hold alt det, jeg i dag befaler dig. Jeg vil drive amoritterne, kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne bort foran dig.

Vers 12: Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig.

Vers 13: Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Ashera-pæle skal I hugge om.

Vers 14: Du må ikke tilbede nogen anden gud, for »Lidenskabelig«er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud.

Vers 15: Du må ikke slutte pagt med landets indbyggere, for når de horer med deres guder og ofrer til dem, vil de indbyde dig, og du kommer til at spise af deres offer;

Vers 16: og hvis du lader dine sønner gifte sig med deres døtre, og deres døtre horer med deres guder, vil de også få dine sønner til at hore med deres guder.

Vers 17: Du må ikke lave dig støbte guder.

Vers 18: Du skal holde de usyrede brøds fest. Syv dage skal du spise usyrede brød, sådan som jeg har befalet dig, ved festen i måneden abib, for i måneden abib drog du ud af Egypten.

Vers 19: Alt det første, der kommer ud af moderlivet, skal tilhøre mig, det gælder alle handyr af dit kvæg, det førstefødte af okser og får.

Vers 20: Det førstefødte æsel kan du frikøbe med et stykke småkvæg. Vil du ikke frikøbe det, skal du brække halsen på det. Enhver førstefødt blandt dine sønner skal du frikøbe. Tomhændet må ingen se mit ansigt.

Vers 21: I seks dage må du arbejde, men på den syvende dag skal du hvile; selv når der skal pløjes eller høstes, skal du hvile.

Vers 22: Du skal fejre ugefesten med den første afgrøde af hvedehøsten, og frugthøstfesten ved årsskiftet.

Vers 23: Tre gange om året skal alle mænd hos dig se Gud Herrens, Israels Guds, ansigt.

Vers 24: Når jeg driver folkene bort foran dig og udvider dit landområde, skal ingen tilegne sig din jord, når du tre gange om året drager op for at se Herren din Guds ansigt.

Vers 25: Du må ikke ofre mit slagtoffers blod sammen med syrnet brød, og påskefestens offerkød må ikke ligge natten over.

Vers 26: Det bedste af den første afgrøde af din jord skal du bringe til Herren din Guds hus. Du må ikke koge et kid i dets mors mælk.«

Vers 27: Herren sagde til Moses: »Skriv disse ord ned, for det er på grundlag af disse ord, jeg slutter pagt med dig og med Israel.«

Vers 28: Så blev han der hos Herren i fyrre dage og fyrre nætter uden at spise eller drikke noget, og han skrev pagtens ord, de ti bud, på tavlerne."

Hvordan denne passage skal inddeles i ti bud er uklart. Teksten tilskrives i almindelighed Jahveforfatteren, som traditionelt dateres til ca. 930 f.Kr. Mange forskere mener dog, at teksten er yngre.

Ældre paralleller

[redigér | rediger kildetekst]

Fra oldtiden kendes flere skriftlige kilder, som i struktur virker beslægtede med Bibelens ti bud. Man har fundet hittittiske pagtslutninger, hvor kongen laver en nedskreven pagt med en lydkonge.[8] En sådan pagt begynder med en erklæring, hvor hittitterkongen præsenterer sig selv. Herefter kommer der nogle bud om at lydkongen ikke må underkaste sig andre konger, at der skal betales tribut til hitttitterkongen, og at lydkongen skal opføre sig fredeligt i hittitternes rige.

I almindelighed siges det, at der var fem bud på hver af Moses' to stentavler, men på Rabbi Hanina ben Gamaliels tid sagde nogle, at stentavlerne havde ti bud hver,[9] hvilket i så fald svarer til oldtidens praksis med at lave traktater i to kopier.[10]

Udformningen af de ti bud synes også at have en forbindelse med steder i ægyptiske dødebøger, hvor den døde skal erklære ikke at have overtrådt en række bud, som delvist svarer til Bibelens ti bud.

Inddelinger af de ti bud

[redigér | rediger kildetekst]

I 2. Mosebog 20,1-17 nævnes det ikke, at der er tale om ti bud. Dette nævnes derimod i 2. Mosebog 34, 28, i 5. Mosebog 4,13 og i 5. Mosebog 10,4. Der har derfor været diskussioner om, hvordan teksten 2. Mosebog 20,1-17 skal inddeles i ti bud. Der er traditionelt fire måder, det er blevet gjort på, og de fire måder afspejler forskellige opfattelser af, hvad der er væsentligt og uvæsentligt.

  1. Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
  2. Du må ikke misbruge Guds navn.
  3. Du skal holde hviledagen hellig.
  4. Du skal ære din far og din mor.
  5. Du må ikke begå drab.
  6. Du må ikke bryde ægteskabet.
  7. Du må ikke stjæle.
  8. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
  9. Du må ikke begære din næstes hustru.
  10. Du må ikke begære de ting, der hører din næste til.[11]
  1. Jeg er din Gud. Du må ikke have andre guder.
  2. Du må ikke skabe gudebilleder og dyrke dem.
  3. Du må ikke misbruge Guds navn.
  4. Du skal holde hviledagen hellig.
  5. Du skal ære din far og din mor.
  6. Du må ikke begå drab.
  7. Du må ikke bryde ægteskabet.
  8. Du må ikke stjæle.
  9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
  10. Du må ikke begære din næstes hustru og de ting, der hører din næste til.[12]

Den reformerte inddeling af de ti bud

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Du må ikke have andre guder end mig.
  2. Du må ikke lave dig noget gudebillede.
  3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
  4. Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
  5. Ær din far og din mor.
  6. Du må ikke begå drab.
  7. Du må ikke bryde et ægteskab.
  8. Du må ikke stjæle.
  9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
  10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.

Buddet om ikke at begære sin næste hus og buddet om ikke at begære sin næstes hustru mv. er i den reformerte inddeling slået sammen til ét bud (det 10. bud). Til gengæld er billedforbuddet sat som et selvstændigt bud (det 2. bud). Dette fik stor betydning for den reformerte kirke, som efterfølgende anså billeder af Gud, Jesus og helgener for at være en synd, og som derfor fjernede dem fra kirkerne. Denne inddeling blev i øvrigt brugt allerede af Josefus.[13]

Den jødiske inddeling

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.
  2. Du må ikke have andre guder end mig.
  3. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.
  4. Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
  5. Ær din far og din mor.
  6. Du må ikke begå drab.
  7. Du må ikke bryde et ægteskab.
  8. Du må ikke stjæle.
  9. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
  10. Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.

I denne jødiske inddeling er det første bud strengt taget ikke et bud, men et udsagn (ud fra den opfattelse, at det hebraiske ord for bud (dabar (דבר)) også kan betyde udsagn). Det er udsagnet om, at Gud er den, der frelste israelitterne fra Egypten og trællehuset. Derefter kommer resten af buddene. Billedforbuddet er slået sammen med buddet om ikke at have andre guder. De to bud om ikke at begære er samlet til ét bud (det 10. bud).

Andre inddelinger

[redigér | rediger kildetekst]

Filon af Aleksandria (ca. 20 f.v.t. – ca. 50 e.Kr.) bruger den reformerte inddeling i sin afhandling om de ti bud, men buddet om ikke at bryde ægteskabet er hos ham placeret før buddet om ikke at begå drab. Filon forklarer det med, at utroskab er den største forbrydelse mellem mennesker. Denne ændring af rækkefølgen findes også i Lukas-evangeliet 18,20 og i nogle udgaver af Markus-evangeliet.

Samaritanerne har en lidt afvigende version i forhold til 2. Mosebog og 5. Mosebog. I deres version drejer det 10. bud sig om bjerget Gerizims hellighed.

  1. ↑ "Bibliotheca Rosenthaliana, Amsterdam". Arkiveret fra originalen 28. juni 2011. Hentet 19. september 2008.
  2. ↑ Gads Danske Bibelleksikon 3, s. 547.
  3. ↑ 2. Mosebog kap. 31, vers 18.
  4. ↑ "Philo: The Decalogue". www.earlyjewishwritings.com. s.XXXII. (168). Arkiveret fra originalen 21. juli 2019. Hentet 2. august 2019.
  5. ↑ "Luthers lille Katekismus på Wikisource". Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020. Hentet 23. november 2007.
  6. ↑ Rudolph Arendt: Tænkning og tro, s. 224 og 222.
  7. ↑ Philip R. Davies: In Search of 'Ancient Israel', s. 51.
  8. ↑ John Bright (1972). A History of Israel (4. udgave). s.150-152. Arkiveret fra originalen 17. juni 2016. Hentet 1. november 2015.
  9. ↑ Rabbi Ishmael. Horowitz-Rabin (red.) (red.). Mekhilta. s.233, Tractate de-ba-Hodesh, 5.
  10. ↑ Margaliot, Dr. Meshulam (juli 2004). "What was Written on the Two Tablets?". Bar-Ilan University. Arkiveret fra originalen 26. april 2006. Hentet 2006-09-20.
  11. ↑ "Catechism of the Catholic Church – The Ten Commandments". Arkiveret fra originalen 3. marts 2009. Hentet 11. februar 2009.
  12. ↑ AnnunciationGoc.com is for sale.
  13. ↑ Flavius Josefus: Jødernes Oldtid, bind 3, kap. 5, afsnit 5.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
👁 Image
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Kategorier:
Skjulte kategorier: