VOOZH about

URL: https://da.wikipedia.org/wiki/E-Boks

⇱ E-Boks - Wikipedia, den frie encyklopædi


Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
e-Boks A/S
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab
BrancheIt
Grundlagt2001
HovedsædeHellerup, Danmark
Organisation
Antal ansatte
Koncern: 85
ModerselskabCatacap
Eksterne henvisninger
www.e-boks.com
CVR-nummer25674154 👁 Rediger på Wikidata
OpenCorporatesdk/25674154 👁 Rediger på Wikidata

e-Boks A/S er et dansk firma der tilbyder en elektronisk postboks til alle danskere.[1][2][3][4]. Firmaets produkt hedder e-Boks og er en danskudviklet webapplikation, som oprindelig blev lanceret som en platform til sikker, digital post til private, virksomheder og myndigheder.

Funktionaliteten i e-Boks er løbende udvidet, så platformen i dag - ud over digital post - også kan anvendes til bl.a. to-vejskommunikation, digitale underskrifter og online-betaling[5].

e-Boks benyttes i dag både nationalt og internationalt og understøtter løsninger til digital kommunikation til mere end 25 millioner brugere på tværs af flere lande, herunder Grønland, Norge, Sverige, Irland og Oman.[6][7]

e-Boks anvendes eksempelvis af banker, pensionsselskaber, forsikringsselskaber, forsyningsselskaber, lønformidlere og andre afsendere[8], som har valgt at digitalisere deres kundekommunikation - eksempelvis ved udsendelse af kontoudskrifter, årsopgørelser, lønsedler eller anden løbende kommunikation. Offentlige myndigheder anvender digital post til bl.a. SU-meddelelser, indkaldelser til bilsyn, indkaldelser til undersøgelse og behandling på sygehus, beskeder fra Udbetaling Danmark m.m.. Dokumenterne gøres oftest tilgængelige for brugerne i PDF- eller HTML-format.

Den enkelte modtager identificeres i e-Boks entydigt på baggrund af CPR-nummer (for private) eller CVR-nummer (for virksomheder). Private brugere får adgang til e-Boks via login med MitID.

Den 1. november 2014 blev det obligatorisk for alle borgere i Danmark over 15 år at kunne modtage Digital Post fra det offentlige[9]. Brugerne kan vælge enten at modtage posten gennem borger.dk eller gennem e-boks.dk. Også for danske virksomheder er det obligatorisk at kunne modtage digital post fra det offentlige, enten gennem virk.dk eller e-boks.dk. Borgere, som opfylder særlige kriterier, kan dog søge om fritagelse fra at modtage digital post.[10]

Forretningsmodel

[redigér | rediger kildetekst]

e-Boks’ kerneydelse er at tilbyde brugere gratis modtagelse og opbevaring af dokumenter fra tilsluttede private og offentlige afsendervirksomheder. Afsendere betaler porto for forsendelserne, som er lavere end omkostningerne ved at udskrive og sende et tilsvarende dokument med brevpost.

e-Boks tilbyder apps til de to mobile hovedsystemer. Apps til iPhone og Android blev lanceret i 2011. Desuden har e-Boks et mobilt website, der giver adgang til ens post uden brug af app.[11]

Platformen tilbyder også betalingsydelser, digital signatur, dialogmuligheder og integrationsløsninger til virksomheder.

Historie og udbredelse

[redigér | rediger kildetekst]
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard.Der bør ikke forekomme eksterne links i brødteksten Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den. (december 2025) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Systemet er oprindeligt udviklet i 2000 af KMD (Produktchef Henrik Traborg og Produktchef Flemming Hansen), og KMD var en del af ejerkredsen indtil marts 2009. Herefter har e-Boks A/S i en årrække været ejet ligeligt af Nets og PostNord[12], indtil den danske kapitalfond Catacap[13] i marts 2025 købte selskabet.

De danske kommuner tilbød tidligt at sende dokumenter via e-Boks, og en lang række aktører i finanssektoren tilsluttede sig umiddelbart efter, i hvilken forbindelse Nets blev medejer af virksomheden og produktet.

I 2005 gennemførte Økonomistyrelsen, der driver statens lønsystem, projektet Digitale lønsedler i staten Arkiveret 9. september 2009 hos Wayback Machine, hvorefter 215.000 statsansatte udelukkende modtog deres lønsedler i e-Boks[14]. Projektet fordrede en ændring af reglerne på området, så arbejdsgivere blev fritaget for ansvaret for at levere en papirlønseddel, når lønsedlen i stedet blev stillet til rådighed i digital form.[kilde mangler] Denne regelændring åbnede for, at andre arbejdsgivere i dag kan vælge udelukkende at tilbyde lønsedler i e-Boks.

I maj 2009 valgte Økonomistyrelsen e-Boks til at udvikle og drive en fællesoffentlig Digital Post-løsning, der tillader alle myndigheder at kommunikere med borgere og virksomheder gennem én kanal. I juni 2012 vedtog Folketinget Lov om offentlig Digital Post, der gør det obligatorisk for borgere og virksomheder at kunne modtage post fra offentlige myndigheder digitalt. Overgangen til Digital Post trådte i kraft den 1. november 2013 for alle virksomheder i Danmark, og for borgerne skete overgangen den 1. november 2014.

I 2012 blev e-Boks lanceret i Norge med e-boks.no Arkiveret 19. november 2016 hos Wayback Machine, og i 2015 kom også den svenske e-boks.se Arkiveret 22. oktober 2016 hos Wayback Machine til.[15] I 2019 indgik e-Boks en aftale med Irland om at levere en digital post-løsning.[16]

I 2021 var det planen, at Digitaliseringsstyrelsen skulle overtage opgaven med Digital Post for offentlige afsendere[17] Pga. coronaepidemien var det dog ikke muligt at lukke for digital post, mens man udskiftede løsningen, og skiftet blev derfor udskudt til første kvartal 2022.[18]. I dag kan brugerne vælge, om de vil læse digital post fra det offentlige i deres e-Boks eller via tjenesten borger.dk. 80 procent af alle logins kommer dog stadig fra e-Boks.dk (2023).[19]

I september 2025 indgik e-Boks en aftale med Oman Post om at etablere og drive den officielle nationale digitale postkasse i Oman.[20] Samme år lancerede e-Boks initiativer inden for digitale wallets og samarbejder blandt andet med startup-virksomheden dewa på en digital identitets-tegnebog, som understøtter kravene i eIDAS 2.0.[21]

e-Boks blev tidligere kritiseret for, at prisen for tilkøbt lagerplads til lagring af dokumenter, der ikke oprindeligt blev modtaget i e-Boks, var for høj[22]. I dag eksisterer tilkøbsmuligheden dog ikke længere.[bør uddybes]

Statens og kommunernes beslutning om kun at tilbyde digitale lønsedler mødte i 2009 modstand fra medarbejdere, der krævede muligheden for at få en papirlønseddel.[23] Kritikken er ophørt i takt med, at digitale lønsedler er blevet udbredt blandt både offentlige og private arbejdsgivere, og en undersøgelse fra 2018 viser, at 84% af danskerne er tilfredse med den digitale post.[24]

  1. Enhver dansker får sin egen e-boks - Computerworld
  2. "Nye ord i dansk 🔍". Arkiveret fra originalen 17. februar 2021. Hentet 9. august 2020.
  3. "Rudekuverter i elektronisk postboks". Arkiveret fra originalen 16. september 2014. Hentet 9. august 2020.
  4. "Brancheguiden". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 9. august 2020.
  5. "Løsninger". Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 3. november 2017.
  6. "Home - Global". global.e-boks.com (engelsk). Hentet 2025-12-18.
  7. International, The (2021-12-02). "e-Boks". The International (engelsk). Hentet 2025-12-18.
  8. "Hvem kan du få post fra?". Arkiveret fra originalen 27. september 2018. Hentet 3. november 2017.
  9. "Lovgivning om digital post". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 3. november 2017.
  10. "Digitaliseringsstyrelsen". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 3. november 2017.
  11. "Sådan logger du på e-Boks app". e-Boks brugersupport. Hentet 2025-12-18.
  12. "Nets og Post Danmark køber KMD's aktier i e-Boks". e-Boks A/S. Arkiveret fra originalen 7. marts 2009. Hentet 2009-07-21.
  13. e-Boks solgt til kapitalfond. TV 2. Hentet 13/3-2025
  14. "Digitale lønsedler i staten". Økonomistyrelsen. Arkiveret fra originalen 9. september 2009. Hentet 2009-07-21.
  15. "Historie". Arkiveret fra originalen 22. september 2020. Hentet 3. november 2017.
  16. "Danskernes digitale postkasse sprænger rammerne". Arkiveret fra originalen 12. juli 2020. Hentet 18. juni 2019.
  17. "Netcompany skal erstatte e-Boks". Arkiveret fra originalen 1. november 2020. Hentet 14. august 2020.
  18. https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/november/naeste-generation-digital-post-udskydes-til-foerste-kvartal-2022/
  19. Ginman, Rasmus Jessen (2023-08-14). "Netcompanys digitale postkasse får den kolde skulder: Over 80 procent bruger stadig E-boks | Version2". www.version2.dk. Hentet 2025-12-18.
  20. "E-boks breder sig til Mellemøsten". itwatch.dk. 2025-09-04. Hentet 2025-12-18.
  21. Hørving-Mulberg, Rasmus (2025-03-06). "Da ny EU-lov krævede udvikling af ID-wallet, kiggede e-Boks mod talentfuldt dansk startup. Nu er deres løsning snart på vej". TechSavvy. Hentet 2025-12-18.
  22. Dorte Toft, Ny IT dumper i mølkugle-testen, business.dk Arkiveret 11. december 2007 hos Wayback Machine mandag den 19. marts 2007.
  23. "e-Boks øjner første overskud". Computerworld. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 2009-07-21.
  24. "Tilfredsheden med Digital Post stiger". Arkiveret fra originalen 18. juni 2019. Hentet 18. juni 2019.