Father of the Modern Genetics, Padre de la genética, Padre de la genética moderna, Father of Genetics, Bavê zanista genetîkê, Père de la génétique 👁 Rediger på Wikidata
Som 21-årig student indtrådte han i Augustinerstiftelsen[5] "Königinkloster" i Brünn (Brno), blev 1847 ordineret til præst og opholdt sig 1851—53 i Wien, hvor han studerede naturvidenskaberne. I 1854 vendte han tilbage til stiftelsen i Brünn og blev lærer[6] i naturhistorie ved den højere realskole. Under denne periode falder hans biologiske forskning og iagttagelser angående meteorologiske forhold og andre spørgsmål. I 1868 blev han stiftelsens abbed[7] og prælat. De følgende års konflikter mellem staten og kirken optog ham stærkt; videnskabeligt arbejde var der ikke længere tid til. Han døde, uden at hans forskning i mindste måde var bleven forstået af samtiden. Først ved århundredets slutning, da interessen for arvelighedsspørgsmålenes eksperimentelle studium allerede var vakt, blev man opmærksom på hans krydsningsforsøg,[8] som nu med rette anses for grundlæggende for læren om anlægsenheder ved arvelighed.
Han levede sit voksne liv i et kloster; og i klosterhaven[9] han gennemførte sine talrige eksperimenter[10] (analyse af mere end 28.000 ærteplanter),[11] der resulterede i hans to[12] arvelove:[13]
Mendels 1. lov
Ethvert individ har to allele gener for hver egenskab som adskilles ved dannelsen af gameter. Der dannes lige mange gameter med hvert allel, og hunlige og hanlige gameter forenes tilfældigt ved befrugtning. Den blev også kaldt for udspaltningsloven.[14]
Mendels 2. lov
Gener for forskellige egenskaber fordeles uafhængigt af hinanden ved dannelsen af gameter, med mindre allelene for de to gener ligger på samme kromosompar (koblede gener).
Hvert menneske har to alleler som giver farven på øjne. Der findes to forskellige alleler B (B = Brun) og b (b = blå). BB giver dominant brune øjne, og en sådan persons afkom kan kun få brune øjne:
Herunder er vist et krydsningsskema for en recessiv blåøjet person (bb) og en dominant brunøjet (BB). De har kun mulighed for at få brunøjede børn (Bb):
b
b
B
Bb
Bb
B
Bb
Bb
Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (BB). De har også kun mulighed for brunøjede børn (BB og Bb):
B
b
B
BB
Bb
B
BB
Bb
Herunder en brunøjet (Bb) og en brunøjet (Bb). Dette par har 75 procents sandsynlighed for brunøjede børn (BB og Bb) og 25 procent for blåøjede (bb).
B
b
B
BB
Bb
b
Bb
bb
Herunder en recessiv blåøjet og en brunøjet. Dette par har 50 procent sandsynlighed for at få brunøjede (Bb) og 50 procent for at få blåøjede (bb) børn:
b
b
B
Bb
Bb
b
bb
bb
Herunder en blåøjet (bb) og en blåøjet (bb). Dette par har kun mulighed for blåøjede (bb) børn:
