| Louis Daguerre | |
|---|---|
| 👁 Image | |
| Personlig information | |
| Født | Louis Jacques Mandé Daguerre 👁 Rediger på Wikidata 18. november 1787 👁 Rediger på Wikidata Cormeilles-en-Parisis, Frankrig 👁 Rediger på Wikidata |
| Død | 10. juli 1851 (63 år) 👁 Rediger på Wikidata Bry-sur-Marne, Frankrig 👁 Rediger på Wikidata |
| Dødsårsag | Hjerteanfald 👁 Rediger på Wikidata |
| Gravsted | cimetière de Bry-sur-Marne 👁 Rediger på Wikidata |
| Nationalitet | 👁 Frankrig Fransk |
| Ægtefælle | Louise Georgina Smith 👁 Rediger på Wikidata |
| Familie | John Arrowsmith (svoger) 👁 Rediger på Wikidata |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Pierre Prévost, Ignazio Eugenio Maria Degotti 👁 Rediger på Wikidata |
| Medlem af | Bayerische Akademie der Wissenschaften 👁 Rediger på Wikidata |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, grafiker, daguerreotypist, fotograf, kemiker 👁 Rediger på Wikidata |
| Deltog i | Documenta 6 👁 Rediger på Wikidata |
| Elever | Antoine Claudet 👁 Rediger på Wikidata |
| Kendteværker | Boulevard du temple 👁 Rediger på Wikidata |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Officer af Æreslegionen (1839), Ridder af Æreslegionen (1825), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Eiffeltårnets 72 indgraverede navne 👁 Rediger på Wikidata |
| Signatur | |
| Information med symbolet 👁 Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Louis Jacques Mandé Daguerre (født 18. november 1787, død 12. juli 1851) var en fransk maler og opfinder. Daguerre blev først ansat ved toldvæsenet, men fulgte snart sit kald til malerkunsten. Han blev især bekendt som en dygtig teatermaler og indførte mange forbedringer i lysvirkningerne på teatret. Et diorama, han opfandt og fik indrettet i Paris, gjorde stor lykke fra 1822 til 1839, da det brændte. Men da dette uheld indtraf, var han allerede kommet til målet med den store opfindelse, der har gjort hans navn berømt. Allerede længe havde man kendt sølvsaltenes evne til at forandre farve under lysets påvirkning; men de figurer, man herved dannede, sværtedes helt i dagslyset. Først for Nicéphore Niépce lykkedes det (1814) at fremstille billeder, der kunne tåle sollyset. 1826 fik han at vide, at Daguerre arbejdede på det samme, nærmede sig ham, og de to opfindere sluttede sig sammen 1829. Niepce døde 1833, og Daguerre forbedrede derefter fremgangsmåden så meget, at hovedæren for opfindelsen er tilfaldet ham og blev opkaldt efter ham: daguerreotypi. Daguerre selv fandt på at overtrække den metalplade, hvorpå billedet skulle dannes, med jodsølv og at fremkalde billedet ved hjælp af kviksølvdampe. 9. januar 1839 gjorde François Arago i det franske Videnskabernes Selskab rede for opfindelsen, og samme år gav staten Daguerre en livsvarig pension på 6000 frc., medens Niepces efterladte fik 4000 frc., imod at opfindelsen blev gjort til almeneje[1].
Daguerre har skrevet:
- Historique et description des procédés du Daguerréotype et du Diorama (1839)
- Nouveau moyen de préparer la couche sensible des plaques destinées à recevoir les images photographiques (1844).
Kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Illustreret Konversationsleksikon, red. Fr. Winkel Horn 1892
- Opslag i Salmonsens konversationsleksikon
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- Sider med billeder fra Wikidata uden billedtekst
- Billede hentet fra Wikidata
- Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link
- Mand
- Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med RKDartists autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
