VOOZH about

URL: https://da.wikipedia.org/wiki/Julie_Christie

⇱ Julie Christie - Wikipedia, den frie encyklopædi


Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Julie Christie
👁 Image
Julie Christie ved Guadalajara International Film Festival, 1997
Personlig information
FuldenavnJulie Frances Christie
Født14. april 1941 (84år)
Chabua, Assam, Britisk Indien
Nationalitet👁 Storbritannien
Britisk
ÆgtefælleDuncan Campbell (2007-nu)
Uddannelses­stedThe Open University, City College Brighton & Hove, Central School of Speech and Drama 👁 Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller
Aktive år1961-nu
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste kvindelige hovedrolle (21. februar 1966, 22. februar 1972, 10. februar 1998, 22. januar 2008) 👁 Rediger på Wikidata
UdmærkelserOscar for bedste kvindelige hovedrolle (18. april 1966) 👁 Rediger på Wikidata
Information med symbolet 👁 Billede af blyant
hentes fra Wikidata.

👁 Image
Julie Christie, 2006

Julie Frances Christie (født 14. april 1941) er en engelsk skuespiller. Siden starten af 1960'erne har hun været blandt de mest markante kvindelige skuespillere i England.

Julie Christie blev født i Assam i Indien, der på det tidspunkt stadig var en del af det britiske rige. Hendes far var bestyrer af en teplantage. Som ung gik hun på klosterskole i Indien, men hun rejste snart til London for at gå på dramaskole. Allerede som 20-årig i 1961 fik hun sit gennembrud i en tv-science-fiction-serie på BBC.

Snart fik hun større roller også på film. De første kom i et par film af John Schlesinger, heriblandt rollen som den amoralske Diana Scott i Darling i 1965. Filmen indbragte Christie en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. I mellemtiden havde hun spillet rollen som Lara i David Leans filmatisering af Boris Pasternaks Doktor Zhivago. Senere blev det til markante roller i François Truffauts film Fahrenheit 451, Joseph Loseys Sendebuddet og Nicolas Roegs Rødt chok.

Fra 1967 boede Julie Christie i Hollywood, hvor hun indspillede flere film med Warren Beatty, som hun også privat havde et forhold til. Da dette forhold blev afsluttet, flyttede hun i 1974 tilbage til Det Forenede Kongerige og slog sig ned på en gård i Wales. Hun spillede efterhånden færre filmroller, især i store produktioner. I løbet af 1970'erne blev hun politisk aktiv inden for dyrevelfærd, miljøbevarelse og antiatomkraftbevægelsen. Hun er aldrig blevet gift, men har haft et langvarigt forhold til journalisten Duncan Campbell siden 1979.

I de seneste år er hun i nogle tilfælde vendt tilbage til de store produktioner med roller i blandt andet Troja, Harry Potter og Fangen fra Azkaban og Finding Neverland. Hendes seneste film gav hende roller dels som den danske læge Inge Genefke i The Secret Life of Words, dels som en kvinde ramt af Alzheimers sygdom i Away from Her, som var en vennetjeneste for dennes instruktør, Sarah Polley.

Julie Christie har blandt andet indspillet følgende film:

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Forrige modtager:
Julie Andrews
Oscar for bedste kvindelige hovedrolle
Næste modtager:
Elizabeth Taylor