Opstillingskredse er geografiske inddelinger af valgkredsene til Folketinget hvori de enkelte folketingskandidater er opstilliede. Der har siden 2007 været 10 valgkredse, som kaldes storkredse, og 92 opstillingskredse.[1][2]
Opstilling og kandidatudvælgelse i opstillingskredse
[redigér | rediger kildetekst]En folketingskandidat kan opstille i én, flere eller alle opsillingskredse inden for en storkreds.[2] Vælgere som bor i en bestemt storkreds, kan stemme på en partiliste eller på en bestemt opstillet kandidat i storkredsen (personlig stemme). Man kan stemme på alle kandidater i storkredsen uanset hvilken eller hvilke opstillingskredse som de er opstilliet i, men man kan ikke stemme på kandidater som er opstillede i andre storkredse end sin egen.[2]
Opstillingskredsene og fordelingen af personlige stemmer har ingen betydning for hvor mange folketingsmandater hvert opstillet parti får i hver storkreds, men alene for hvilke af partiets kandidater som får partiets mandater i Folketinget.[2] Hvis et parti vælger et lave kredsvis opstilling, er der én kandidat opstillet i hver opstillingskreds. Denne kandidat er så placeret øverst på listen over partiets kandidater på stemmesedlen for den eller de opstillingskredse som kandidaten er opstillet i, og alle listestemmer på partiet i opstillingskredsen eller opstillingskredsene går til kandidaten.[2]
Alternativet er sideordnet opstilling, hvor der er flere kandidater opstillet i hver opstillingskreds. Ved sideordnet opstilling tilfalder listestemmer inden for en opstillingskreds, de opstillede kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal i kredsen. Hvis samtlige et partis kandidater i en storkreds er opstillet i samtlige opstillingskredse i storkredsen, kaldes det fuldstændig sideordnet opstilling. I så fald kan partiet vælge at der skal ses helt bort fra listestemmerne ved udvælgelse af de valgte mandater, så kun antallet af personlige stemmer har betydning.[2]
Kredsvis og sideordnet opstilling kan også kombineres.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Opstillingskredse til folketingsvalg blev indført i 1920 og første gang brugt ved folketingsvalget 26. april 1920. Der var dengang i Danmark fraregnet Færøerne 22 valgkredse (19 amtskredse i amter og amtrådskredse, og 3 storkredse i Hovedstaden (Københavns og Frederiksberg Kommuner) og 110 opstillingskredse.[3] 93 af opstillingskredsene var i amtskredse og havde tidligere været enkeltmandsvalgkredse til Folketinget, og 18 af dem var opstillingskredse i Hovedstaden og havde været afstemningskredse tidligere.[3]
Efer genforeningen i 1920 blev der oprettet i ny amtskreds for Sønderjylland med 7 nye opstillingskredse, således at der ved folketingsvalget 21. september 1920 var 117 opstillingskredse (fraregnet Færøerne).[4]
Ved valgloven af 1948 blev der oprettet 4 nye opstillingskredse: Brønshøjkredsen og Ryvangskredsen i Østre Storkreds, samt Hellerupkredsen og Gladsaksekredsen i Københavns Amtskreds. Desuden blev grænsedragningen mellem opstillingskredse ændret i 5 tilfælde hvor en sognekommune tidligere havde tilhørt to forskellige opstillingskredse.[5]
Efter vedtagelsen af Grundloven af 1953 blev antallet af opstillingskredse øget med 3 til 124: Hvidovrekredsen blev udskilt fra Køgekredsen, Sundbykredsen blev delt i Sundby Nordkredsen og Sundby Sydkredsen og Valbykredsen blev delt i Valby Østkredsen og Valby Vestkredsen.[6]
Ved folketingsvalget 1964 skete der grænseændringer for 15 opstillingskredse i Thisted Amtskreds og Ringkøbing Amtskreds som følge af gennemførte kommunesammelægninger.[7]
Ved folketingsvalget 1966 blev der oprettet 2 flere opstillingskredse i Københavns Amtskreds (Amagerkredsen og Rødovrekredsen), så det samlede antal kom op på 126.[8]
Ved kommunalreformen i 1970 blev kredsene helt omlagt. Der var fortsat 3 storkredse i Hovedstaden, men antallet af amtkredse blev reduceret fra 20 til 14.[9] Antallet af opstillingskredse blev formindsket fra 126 til 103.[10]
Strukturreformen i 2006 gav igen store ændringer i folketingskredsene. De 17 amts- og storkredse blev ændret til 10 nye storkredse, og de 103 opstillingskredse blev ændret til 92 opstillingskredse.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Danmarks Statistik (27. november 2007), "Folketingsvalget dem 13. november 2007", Statistiske Efterretninger. Befolkning og Valg, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vol.2007, no.17, s.1
- 1 2 3 4 5 6 7 "Opstillingsformer til folketingsvalg". valg.im.dk. Indenrigs- og Sundhedsministeriet . Hentet 11. februar 2026.
- 1 2 Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 26. April 1920 i Statistiske Meddelelser 4. Række 60. Bind 3. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1920, side 9
- ↑ Danmarks Statistik: Rigsdagvalgene September—Okober 1920 i Statistiske Meddelelser 4. Række 62. Bind 1. Hæfte, Det Statistiske Departement, København 1921, side 9
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 5. september 1950, Statistiske Meddelelser 4. række, 142. bind, 3. hæfte, Det statistiske Departement, København 1951, side 9-10
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1953, Statistiske Meddelelser 4. række, 155. bind, 1. hæfte, Det statistiske Departement, København 1954, side 10
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. september 1964, Statistiske Meddelelser 1965, Det statistiske Departement, København 1965, side 5
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 22. november 1966, Statistiske Meddelelser 1967:5, København 1967, side 7-8
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen, Statistiske Meddelelser 1972:6, København 1972, side 8
- ↑ Danmarks Statistik: Folketingsvalget den 21. september 1971 samt folkeafstemningen, Statistiske Meddelelser 1972:6, København 1972, side 9