| T.E. Lawrence | |
|---|---|
| 👁 Image | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | John Hume Ross, Thomas Edward Shaw, Laurence d'Arabie 👁 Rediger på Wikidata |
| Født | 16. august 1888 👁 Rediger på Wikidata Tremadog, Storbritannien 👁 Rediger på Wikidata |
| Død | 19. maj 1935 (46 år) 👁 Rediger på Wikidata Bovington Camp, Storbritannien 👁 Rediger på Wikidata |
| Dødsårsag | Motorcykelulykke, trafikulykke 👁 Rediger på Wikidata |
| Gravsted | St Nicholas Church, Moreton 👁 Rediger på Wikidata |
| Far | Sir Thomas Chapman, 7:e baronet 👁 Rediger på Wikidata |
| Mor | Sarah Junner 👁 Rediger på Wikidata |
| Søskende | A. W. Lawrence 👁 Rediger på Wikidata |
| Ægtefælle | Blev aldrig gift 👁 Rediger på Wikidata |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | City of Oxford High School for Boys, Magdalen College (fra 1910), Jesus College (1907-1910) 👁 Rediger på Wikidata |
| Beskæftigelse | Selvbiograf, officer, diplomat, verdensrejser, pilot, kastellolog, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, arkæolog med flere 👁 Rediger på Wikidata |
| Fagområde | Kastellologi 👁 Rediger på Wikidata |
| Arbejdsgiver | University of Oxford 👁 Rediger på Wikidata |
| Kendteværker | Visdommens syv søjler 👁 Rediger på Wikidata |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1916), Companion of the Order of the Bath (1917), Croix de guerre 1914–1918 (1918), Distinguished Service Order (1918) 👁 Rediger på Wikidata |
| Information med symbolet 👁 Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Thomas Edward Lawrence (født 16. august 1888, død 19. maj 1935) var en britisk arkæolog, officer og forfatter, også kendt som T.E. Lawrence og mest berømt som Lawrence of Arabia. Han blev internationalt kendt for sin rolle som officer ved det arabiske oprør mod det Osmanniske Rige under første verdenskrig. Lawrences offentlige profil var dels et resultat af den amerikanske journalist Lowell Thomas' sensationsprægede rapporter om oprøret og hans efterfølgende foredragsturne, dels af Lawrences beretning om oprøret Seven Pillars of Wisdom. Mange briter ser ham som en af landets største krigshelte, mens mange arabere ser hans rolle som overvurderet i forhold til arabernes egen indsats under kampen for selvstændighed. Lawrence var vidende om, at Frankrig og England før krigens afslutning havde delt det arabiske område imellem sig (Sykes-Picot-aftalen). Derfor har araberne grund til at hævde, at han førte dem bag lyset, når han lovede dem selvstændighed. Storfilmen "Lawrence of Arabia" fra 1962 med Peter O'Toole i titelrollen forholder sig meget frit til mange af de historiske begivenheder.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- telawrence.net: Lawrence's writings online (engelsk)
- Fact file from Lawrence biographer (engelsk)
- The T.E. Lawrence Society (engelsk)
- Lawrence of Arabia: True and false (an Arab view) by Lucy Ladikoff (engelsk) Arkiveret 17. december 2007 hos Wayback Machine
- Study of Lawrence's attitudes to the Arabs (engelsk)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Wilson, Jeremy: Lawrence of Arabia. The authorised biography. London 1989
- 👁 Image
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| 👁 Militær | Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | 👁 Biografi |
- Sider med billeder fra Wikidata uden billedtekst
- Mere end 10 oplysninger fra Wikidata for P106 (beskæftigelse)
- Billede hentet fra Wikidata
- Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link
- Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
- Kilder mangler (samlet liste)
- Kilder mangler siden Uge 48, 2008
- Påbegyndte biografier om militærfolk
- Påbegyndte artikler (samlet liste)
- Mand
- Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med RKDartists autoritetsdata-ID
- Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
