👁 Image
Der er flere personer med dette navn, se Thyge Brahe.

Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe (født 14. december 1546 på Knudstrup borg i Skåne, død 24. oktober 1601 i Prag i det Tysk-romerske rige), var en dansk adelsmand, astronom og naturforsker, der regnes som en af sin tids førende videnskabsmænd og som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Fornavnet Tycho er en latinisering af det danske Thyge.

Brahe var af sin familie udset til at tage en juridisk uddannelse, men fattede tidligt interesse for astronomi, astrologi og alkymi og dyrkede disse interesser under et tolvårigt studieforløb ved universiteter i ind- og udland. Allerede tidligt begyndte han både at observere himmellegemernes bevægelser og at udvikle instrumenter til sådanne observationer. Hans mest betydningsfulde indsats var erkendelsen af, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat og instrumenter med størst mulig nøjagtighed. I november 1572 opdagede han en hidtil ukendt stjerne i stjernebilledet Cassiopeia og konstaterede desuden, at dens lysstyrke gradvis aftog; begge forhold var uforenelige med den fremherskende aristoteliske kosmologi. I 1573 udgav han sit første værk, De nova stella (Om den nye stjerne), og blev herefter anerkendt som en af Europas førende astronomer.^[4]

Brahe tog siden imod Frederik 2.s tilbud om at få øen Hven i Øresund som len samt en årlig bevilling til at videreføre sin forskning. Her opførte han i 1576 Uranienborg, som omfattede observatorium, bibliotek og laboratorier i kælderen, og i 1584 lod han Stjerneborg bygge. På Hven gennemførte han mere systematiske astronomiske observationer, end der nogensinde tidligere var blevet udført, og han fik indtegnet de nøjagtige positioner for mere end tusind fiksstjerner på en stor himmelglobus. Hans søster Sophie Brahe virkede som assistent i dette arbejde. Hven blev for en tid en af Europas førende forskningsinstitutioner, men virksomheden var samtidig særdeles kostbar, idet der blev anvendt mellem 1 og 2 procent af kongemagtens indtægter på den. Til gengæld skulle Brahe årligt udarbejde almanakker, horoskoper og recepter for kongen samt fremstille medicin.^[4]

Efter at Christian 4. havde overtaget tronen, blev forholdet til kongemagten forværret, fordi den nye konge ønskede at begrænse de årlige forskningsbevillinger. Denne konflikt førte i 1597 til, at Brahe forlod Ven og drog ud i Europa for at finde en ny arbejdsgiver og mæcen. Han endte i Prag, hvor han fik den tyske astronom Johannes Kepler som medarbejder; det blev siden Kepler, der gennemførte overgangen fra et geocentrisk til et heliocentrisk verdensbillede. Brahe levede netop i den periode, hvor striden mellem geocentrisk og heliocentrisk kosmologi blev tilspidset. Gennem sine systematiske observationer var han med til at bane vejen for det nye verdensbillede, men han fastholdt selv en geocentrisk kosmologi, fordi det foreliggende alternativ, Copernicus’ heliocentriske, men cirkulære model, efter hans opfattelse ikke stemte tilstrækkeligt med observationerne. Han døde i Prag i 1601, muligvis som følge af medicin, han havde ordineret sig selv.^[4]

Brahe har også i nyere tid tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. I 1999 blev han kåret som årtusindets skåning, og der har desuden foreligget planer om at genopføre Uranienborg.^[4] Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham.

19. april 1559 begyndte Tycho Brahe sine studier på Københavns Universitet kun 12 år gammel, hvilket ikke var usædvanligt på den tid. Han begyndte på jurastudiet, men blev interesseret i astronomi. En partiel solformørkelse den 21. august 1560 gjorde et stort indtryk på ham, især fordi den var blevet forudsagt. Han begyndte derfor egne studier af astronomi hjulpet af nogle af sine professorer. I september 1574 og til næste forår var Tycho tilbage på Københavns Universitet, hvor han forelæste i astronomi.

At Tycho Brahe valgte astronomien som livsopgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på Herrevad i Skåne en tilsyneladende ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden var alment accepteret, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette himmellegeme måtte befinde sig i Jordens atmosfære. Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det, hvilket han publicerede i 1573 i bogen De nova stella. Det er herfra betegnelsen en nova stammer om en pludselig opflammende stjerne.

I dag ved vi, at han observerede en supernova. Supernovaer formodes at dannes, når en stjerne af typen hvid dværg gennemgår en kæmpemæssig termonuklear eksplosion; materiale fra stjernen slynges ud med hastigheder på op til 30.000km/s, en tiendedel af lysets hastighed. Brahes supernova har senere fået navnet SN 1572; SN står for supernova og 1572 er årstallet da den blev observeret. Resterne fra supernovaen befinder sig 7.500 lysår fra jorden.^{[kilde mangler]} Da selve eksplosionen blev observeret for 400 år siden og stjernen befandt sig 7.500 lysår væk, skete eksplosionen altså reelt for 7.900 år siden. Siden er der dannet en enorm sky af gas og støv efter eksplosionen. Den elektromagnetiske stråling, som aktuelt når os fra SN 1572, viser, at gas- og støvskyen i sine første 400 år nåede en diameter på mere end 20 lysår.^{[kilde mangler]} Men selve beskaffenheden^{[forklar yderligere]} af den oprindelige eksplosion, som skabte denne rest, er ukendt.^{[kilde mangler]}

Observationen af supernovaen fra 1572 blev en milepæl i videnskabshistorien. Brahe fastslog, at kometerne var længere væk end Månen og ikke noget i jordens atmosfære, som alle indtil da mente. Han fastholdt det ptolemæiske verdensbillede, der var udbredt: Ikke alene var Jorden universets midtpunkt, men Jorden var ubevægelig. Himlens (tilsyneladende) daglige omdrejning var en virkelig omdrejning af den "sfære", hvorpå fiksstjernerne var fæstede. Den tanke kunne datiden acceptere, bl.a. fordi den i meget høj grad undervurderede universets dimensioner, og fordi mange som Aristoteles holdt på, at helt andre love rådede på "himlen" end på Jorden.

På grundlag af sine målinger fastslog han, at Solen måtte gå i en bane rundt om Jorden, da han ellers ville kunne måle Stellar-parallakser, at stjernerne tilsyneladende flyttede sig lidt hvert halve år. Ellers måtte de i hvert fald være uhyre langt væk, når han ikke kunne måle det. Han kunne måle, hvad der svarer til et kvart lysår. Vi ved i dag, at den nærmeste stjerne til Jorden (bortset fra solen) er omtrent fire lysår væk.

Efter at det i løbet af 1600-tallet blev klart, at det virkelig var Jorden, der bevægede sig rundt om Solen, kæmpede alverdens videnskabsfolk med at foretage parallaksemålinger, der kunne vise, at denne bevægelse virkelig kunne måles på små årlige bevægelser af (nære) stjerner. Først i 1838 lykkedes det, som ingen kunne drømme om på Tycho Brahes tid takket være udviklingen af en kikkertteknologi samt en stærk tradition for systematiske videnskabelige målinger.

Tycho Brahe døde i 1601, efter han 13. oktober havde været til middag hos en af sine venner, Peter Vok von Rosenberg. Her blev Brahe syg under middagen – måske af en urinvejsinfektion.

En teori gik engang på, at han har behandlet sig selv med et kviksølvholdigt lægemiddel, og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning. ^[10]

En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en høj koncentration af bly og en meget høj koncentration af kviksølv.^[11] Teorien om kviksølvforgiftning blev hurtigt almindelig.

To engelske journalister har i deres bog Heavenly Intrigue^[12] fremført en teori om, at Johannes Kepler forgiftede Tycho Brahe med sublimat – et kviksølvholdigt stof. Teorien blev modbevist, da man i 2010 åbnede graven i Prag for at undersøge Brahes dødsårsag. Den 15. november 2012 kom resultatet: "Tycho Brahe [blev] ikke forgivet med kviksølv og [var] heller ikke medicineret så meget, at han døde af det". ^[13]

En udbredt myte siger, at Brahes blære skulle være sprængt efter middagen hos Rosenberg: Myten siger, at han under middagen havde brug for at lade vandet, men at han af høflighed ikke ville forlade bordet. Dette er dog en myte, da en blære ifølge læger ikke kan sprænges af den grund.^[14]

Brahe efterlod sig et meget omfattende og præcist observationsmateriale, og selv om opfindelsen af kikkerten i begyndelsen af 1600-tallet gav mulighed for langt mere forfinede målinger end Brahes, var Brahes materiale i særklasse. Observationsjournalerne blev skaffet til Danmark af Frederik 3., og her kom bl.a. Rasmus Bartholin og Ole Rømer til at forberede det store materiale til trykning og udgivelse. Det viste at være et stort og dyrt arbejde, der ikke umiddelbart kunne skaffes midler til at færdiggøre. Materialet havnede i Paris og kom senere tilbage til København, og først i 1913-29 blev det udgivet i 15 bind af astronomen Johan Ludvig Emil Dreyer.

Tycho Brahe blev i en afstemning i 1999 af P4 Radio Malmös lyttere udråbt til "årtusindets skåning".^[15]

I astronomien bruges Tycho Brahes navn flere gange:

• Tychos Supernova, Tycho's Nova, Tycho's supernova remnant, SN 1572
• Tycho, et prominent nedslagskrater på Månen
• Tycho Brahe, et nedslagskrater på Mars
• Brahe, en exoplanet
• 1677 Tycho Brahe, en asteroide
• Tycho-2 kataloget, et astronomisk reference-katalog
• Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe var også astrolog og lagde den nyfødte Christian 4.'s horoskop.

Ifølge observator ved Rundetårn, Erling Poulsen,^[16] har ideen om at visse dage er uheldige intet med Tycho Brahe at gøre. Salmonsens Konversationsleksikon oplyser: "Det er dog sikkert ganske med Urette, at disse Dage er satte i Forbindelse med Tycho Brahe's Navn. Brahe nærede, i det mindste paa sine ældre Dage, stor Mistillid til Astrologien og i Flemløse's paa Uranienborg trykte Astrologi, der nærmest er en praktisk Meterorologi, omtales de uheldige Dage ikke med et Ord."^[17] Ideen om at bestemte dage skulle være særlig uheldige har ingen videnskabelig basis, hverken astronomisk og astrologisk set.^[18] Ideen kan føres tilbage til Den Romerske Republiks dage, hvorfra de første lister over uheldige dage kendes ("dies atri", grufulde dage eller "dies nefasti" uheldsvangre dage), det kan hænge sammen med at uheld blev knyttet sammen med bestemte faser af Månen, og da man på den tid brugte en månekalender ville Månens forskellige faser falde på den samme dag i måneden. Senere slog ideen rod i Ægypten og fra gammel tid er uheldige dage blevet kaldt "ægyptiske dage" i Danmark.^[18]

De angiveligt uheldige dage skulle være^[18]:

Leonora Christine mærkede sig, at 1. nytårsdag var en ulykkesdag, og skrev i Jammersminde fra sit næstsidste nytår indespærret i Blåtårn:

Velkommen, Nyt-Aars-Dag, hvorvel dig Brahe regner
at være første Tal af de, han onde tegner,
og mener, hvad som helst begyndes først paa dig,
ej kan god Fremgang faa og være lykkelig.

O Brahe, jeg tror vist, naar en Ting vel begyndes
idag som anden Tid, og dermed ikke syndes,
at det gaar lykkelig og falder ud til Gavn,
helst naar begyndes paa i søde Jesu Navn.

"Saa endtes denne Tychobrahes-dag," lader Frederik Paludan-Müller Adam Homo udbryde.^[19]

• Tycho Brahe på gravsted.dk

• 👁 Image
  Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tycho Brahe
• Åbningen af Tycho Brahes grav Arkiveret 3. maj 2011 hos Wayback Machine. Om åbningen af Tycho Brahes grav, november 2010. Desuden henvisning til flere artikler om Tycho Brahe.
• De stella Nova Arkiveret 24. februar 2009 hos Wayback Machine. Om den nye og aldrig siden Verdens begyndelse i nogen tidsalders erindring før observerede stjerne...
• Breve og Aktstykker angaaende Tyge Brahe og hans Slægt, samlet og udgivet af F.R. Friis (1875), digitalt tilgængelige via Internet Archive.
• Peter Zeeberg: "Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer." Renæssanceforum 3, 2007. Arkiveret 18. juni 2008 hos Wayback Machine
• Tyge Brahe i Dansk biografisk Lexikon, 1888
• Nogle af Tycho Brahes videnskabelige værker er digitalt tilgængelige via Internet Archive.
• Wittendorff, Alex: Tyge Brahe (Gad 1994), ISBN87-12-02272-1.
• Tycho Brahes digte på Kalliope.
• Tycho Brahe i musikken og på teatret^{[permanent dødt link]}.
• Famous Star Explosion Lit by Ultrafast Mach 1,000 Shock Wave. Space.com (engelsk)
• NASA's Chandra X-ray Observatory: Tycho's Supernova Remnant: Tycho's Remnant Provides Shocking Evidence for Cosmic Rays. Om SN 1572. (engelsk)
• Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 14. juli 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur