VOOZH about

URL: https://lex.dk/Ohio

⇱ Ohio - Læs om staten ved Eriesøen i USA - Lex


Spring til hovedindholdet

Ohio

Rekonstruktion SunWatch-landsbyen, der var beboet af oprindelige amerikanere fra Fort Ancient-kulturen, før koloniseringen af Amerika. Af Andrew Sawyer. PD

Faktaboks

Også kendt som

Buckeye State

Hovedstad
Columbus
Indbyggertal
11.780.017 (2021)
Areal
116.098 km²
Indbyggere pr. km²
111,51
👁 Image
Flag
Kort over USA, hvor delstaten Ohio er markeret med grønt.
Ohio
Af Lex.
Licens: CC BY NC ND 4.0
Ohio.
Af Geoatlas.

Ohio er en stat ved Eriesøen i USA. Den blev optaget i Unionen i 1803 som den 17. stat. Guvernøren er Mike DeWine fra Det Republikanske Parti.

Som i andre Midtveststater er befolkningen hovedsagelig efterkommere af europæiske indvandrere fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og i mindre grad af afroamerikanske tilflyttere under og efter 2. Verdenskrig. Efter 1960'erne aftog væksten, samtidig med at der skete en omfattende forskydning fra storbycentre til forstæder. Nu (1999) rummer byerne ca. 3/4 af befolkningen, heraf næsten 90% i Columbus, Cleveland, Cincinnati, Toledo, Akron, Dayton og Youngstown.

Sammen med en stor landbrugssektor har industrien traditionelt været rygraden i statens økonomi. Bilindustrien er en af landets største, og desuden findes en betydelig produktion af fly- og rumfartsudstyr, kemikalier, elektronik og plastvarer (1999). Stålindustrien, med centrum i Cleveland og Youngstown, gik stærkt tilbage siden 1960'erne. Det samme gjaldt for andre basisindustrier, der ikke ligesom bilindustrien var i stand til at tiltrække nye investeringer, især japanske, og omlægge produktionen efter en alvorlig krise i tiåret fra slutningen af 1970'erne.

Landbruget dækker lidt over 50% af arealet, og de vigtigste produkter er majs, soja, mejeriprodukter og svinekød (1995). Skovbrug har kun ringe betydning, skønt arealet udgør næsten 30%, mest blandet løvskov i sydøst. Af større økonomisk værdi er mineprodukter som kalksten samt olie, gas og stenkul. Vej- og jernbanenettet er veludbygget, og fra havnene ved Eriesøen i nord (Toledo, Cleveland) og grænsefloden Ohio i syd (Cincinnati) udskibes anseelige mængder industri- og landbrugsvarer til bl.a. udenlandske markeder (1999).

Bortset fra det østlige Alleghenyplateau (del af Appalacherne) består overfladen af et småbakket morænelandskab med frugtbare jorde. Klimaet er nedbørsrigt og moderat kontinentalt med middelværdier i januar og juli på hhv. −2 °C og 24 °C. Største turistmål er Sandusky og de nærliggende øer i Eriesøen, der har nydt godt af den miljøindsats, som siden 1980'erne har formået at nedbringe forureningen af søen.

Historie

Gravhøje vidner om tidlige bosættelser, men opdagelsesrejsende i 1600-tallet omtalte ikke beboelse i nævneværdigt omfang. Oprindelige folk som shawnee og irokesere menes derfor først at have slået sig ned i Ohio i 1700-tallet. Efter britisk-fransk rivalisering kom området i 1763 under Storbritannien; det overgik i 1783 til USA og var fra 1787 en del af Nordvestterritoriet. I 1795 måtte den oprindelige befolkning give afkald på to tredjedele af området.

Ohio blev oprettet som stat i 1803, og et omfattende kanal- og vejbyggeri satte gang i indvandringen. Under og efter Den Amerikanske Borgerkrig i 1861-1865 blev industrien udviklet takket være en storstilet indvandring fra Øst- og Sydeuropa. Tilflytning af afroamerikanere fra Sydstaterne i 1900-tallet har skabt den sammensatte befolkning, der i dag kendetegner Ohio.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image