apopleksi

Under fællesbetegnelsen apopleksi hører forskellige tilstande, hvor blodcirkulationen i hjernen forstyrres. TCI (transitorisk cerebral iskæmi) er en kortvarig forbigående forstyrrelse af blodcirkulationen i hjernen og hører ikke under fællesbetegnelsen apopleksi, men betegnes som en risikofaktor for at udvikle apopleksi. Under fællesbetegnelsen for apopleksi hører:

• hjerneinfarkt, som er en blodprop i hjernen.
• hjerneblødning, som er et bristet blodkar i hjernen.
• subaraknoidalblødning, som er et bristet blodkar på hjernens overflade.

Apopleksi forekommer hyppigt. I Danmark får ca. 12.000 personer en apopleksi hvert år. Ca. 2/3 har ikke haft apopleksi tidligere. I løbet af livet får ca. en ud af seks personer en apopleksi. Op til 40.000 mennesker lever med følgerne af en apopleksi.

Apopleksi kan forekomme i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger med stigende alder. I ca. 2/3 af tilfældene er personen over 65 år. I de ældste aldersgrupper, over 75 år, er hyppigheden højest hos mænd.

Symptomerne ved apopleksi kommer sædvanligvis pludselig og uden forvarsel. Almindelige symptomer er lammelser, tab af følesans, sprogforstyrrelser (afasi), talebesvær og ændret udtale (dysartri), koordinationsforstyrrelser i arm eller ben, dobbeltsyn og/eller udtalt svimmelhed. Et mildere apopleksitilfælde kan fx give en let lammelse i en hånd, mens et omfattende tilfælde kan medføre hurtigt nedsat bevidsthed, koma og død.

Til at skelne mellem om det er et infarkt eller en blødning anvendes CT-scanning af hjernen. Hvis det er en blodprop, anvendes en kontrastundersøgelse af blodårerne kaldet CT-angiografi for at se, om det er en blodprop, der kan trækkes ud.

Det er de samme faktorer, der øger risiko for både hjerneinfarkt og hjerneblødning. Nogle faktorer kan behandles, fx højt blodtryk, diabetes og for meget fedtstof i blodet (LDL-kolesterol). Livsstilfaktorer er fx rygning, usund ernæring, overvægt og fysisk inaktivitet. Familiær disposition for hjerte- og karsygdom er også en risikofaktor for apopleksi.

Apopleksi er en alvorlig diagnose med et handicap, der er afhængig af, hvilke dele af hjernen som er ramt af iltmangel. Prognosen er også afhængig af årsagen.

Ved en blodprop overlever 85-90 procent den første måned, og 70-75 procent det første år.

Ved hjerneblødning er overlevelsen i den akutte fase mellem 85-90 procent. Ved en hjerneblødning er overlevelsen efter den første måned dårligere end ved en blodprop, da kun ca. 65-75 procent overlever.

• hjernen
• blodomløbet
• nervecelle