VOOZH about

URL: https://lex.dk/retskilder

⇱ retskilder - Retskildepolycentri - Jura - Læs mere - Lex


Spring til hovedindholdet

retskilder

Retskilder er de faktorer, som danner grundlaget for at opnå viden om, hvad der er gældende ret. Lovgivningen er den primære retskilde, som altid skal tages i betragtning ved fastlæggelse af retsstillingen. Retspraksis er også en vigtig retskilde, især hvis der foreligger en afgørelse fra Højesteret (se præjudikat) eller en afgørelse fra EU-Domstolen eller fra Menneskerettighedsdomstolen vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Andre faktorer, der kan anvendes som retskilder, er fx retssædvaner, aftaler, lovforarbejder, administrativ praksis, administrative retsforskrifter, udtalelser fra Folketingets Ombudsmand samt retsvidenskabens analyser. Herudover anvendes traditionelt også forholdets natur som retskilde.

Der kan ikke opstilles en fast prioritering af retskilderne, idet de i konkrete tilfælde alle kan have betydning for, hvad der er gældende ret.

Der er stor forskel på retskildeopfattelsen inden for forskellige retssystemer, se fx case law.

Retskildepolycentri

Retskildepolycentri er en nyere retsvidenskabelig erkendelse af, at dannelsen af retskilder i forskellige fora i det moderne samfund kan resultere i, at en retskilde kan have forskellig virkning for forskellige retsanvendere. Teorien bryder med den hierarkiske retskildeopfattelse. Teoriens ophavsmand er den danske juraprofessor Henrik Zahle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image