I et sanseligt og detaljerigt sprog skildrer Bergsveinn Birgissons det landlige islandske folks liv og kultur. Den særegne natur former og præger forfatterskabets karakterer, der ofte bor på afsidesliggende steder, i små samfund, der lever af traditionelle erhverv som fiskeri og fåreavl. Det isolerede liv i den barske natur udgør deres erfaringshorisont, men kærlighedshungeren og udlængslen rusker op i deres jordbundne sind. Dokumentariske indslag som dagbøger og breve danner rammen for fortællingerne, som er inspirerede af den islandske tradition for mundtlig fortællekunst.
135804118
Blå bog
Født: 30. august 1971, Reykjavik, Island.
Uddannelse: Doktorgrad i norrøn filologi. Bergen Universitet, 2008.
Debut: Íslendingurinn. Höfundur, 1992.
Litteraturpriser: Den islandske boghandlerpris, 2010.
Seneste udgivelse: Flugten til Kolbeinsø. Gyldendal, 2023. (Kolbeinsey, 2021). Oversat af Kim Lembek.
Inspiration: Nordisk mytologi, skjaldedigte, Snorris Edda.
Videoklip
Interview med Bergsveinn Birgisson nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2012. Nordisk Samarbejde, 2012.
