VOOZH about

URL: https://forfatterweb.dk/didion-joan

⇱ Didion, Joan | forfatterweb

Foto: Brigitte Lacombe

Joan Didion

cand.mag. Julie LystbÊk-Hansen, juli, 2023. BlÄ bog og bibliografi opdateret maj 2025.
Top image group
Foto: Brigitte Lacombe

Som en af det 20. Ärhundredes store essayister satte Joan Didion amerikansk kultur under lup og dissekerede de drÞmme og ideologier, der knytter sig til den. Uanset om genren er essays, fiktion eller autofiktion er sammenbruddet som tema en rÞd trÄd gennem forfatterskabet. BÄde pÄ et personligt, politisk og socialt plan er alt i opbrud i Joan Didions vÊrker, og mennesker mangler retning. De driver fortabt rundt i enten sorg, naive drÞmme eller ideologiske vildfarelser. Didions sprog spejler denne fragmentariske virkelighed i sin vekslen mellem billedmÊttede erindringsglimt, eksistentielle refleksioner og spiddende analyser.

140780898

BlÄ bog

FĂždt: 5. december 1934, Sacramento.

DĂžd: 23. december 2021, New York.

Uddannelse: Bachelor i engelsk litteratur fra University of California, Berkeley.

Debut: Run River. 1963. Roman.

Litteraturpriser: American Academy of Arts & Letters Gold Medal in Belles Lettres and Criticism, 2005. National Book Award, 2005. National Book Foundation’s Medal for Distinguished Contribution to American Letters, 2007. National Humanities Medal, 2013. PEN Center USA’s Lifetime Achievement Award, 2013.

Seneste danske udgivelse: Noter til John. Gyldendal, 2025. (Notes to John, 2025). OversĂŠtter: Nanna Lund.

Inspiration: Ernest Hemingway.

Videoklip

Academy of Achievement: Interview med Joan Didion fra 2006.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Jeg har vĂŠret forfatter hele mit liv. Som forfatter, ja, allerede som barn, lĂŠnge fĂžr jeg overhovedet fik noget udgivet, udviklede jeg en forestilling om, at ordenes, sĂŠtningernes og afsnittenes egentlige mening lĂ„ i rytmen, en teknik, som gjorde mig i stand til at skjule det, jeg tĂŠnkte og troede, bag en mere og mere uigennemskuelig facade.”
”Et Ă„r med magisk tĂŠnkning”, s. 8.

Joan Didion er fÞdt i 1934 og voksede op og levede en stor del af sit liv i Californien, der ogsÄ er omdrejningspunkt for flere af hendes vÊrker. Hendes far arbejdede for det amerikanske luftvÄben, og Didions tidlige barndom var derfor prÊget af mange flytninger rundt til forskellige militÊrbaser. FÞrst omkring slutningen af Anden Verdenskrig vendte familien tilbage til Sacramento, hvor de oprindeligt kom fra.

Opbruddene og behovet for konstant at tilpasse sig nye omgivelser fulgte hende ind i voksenlivet, hvor hun rejste hyppigt og boede skiftevis i Los Angeles og New York. Ved sin dÞd i 2021 boede hun pÄ Manhattan i New York, men hendes liv og virke har i hÞj grad vÊret knyttet til Californien.

Allerede som femĂ„rig blomstrede hendes litterĂŠre interesse, hvilket hun beskriver i essayet ”Om at skrive notesbog” i vĂŠrket ”SlĂŠber sig mod Betlehem”. I essayet fortĂŠller hun om en af sine fĂžrste historier, om en kvinde der frygter at fryse ihjel i den arktiske nat, men vĂ„gner op i Sahara: ”Jeg aner ikke, hvad der kan have bevĂŠget en femĂ„rigs hjerne til at forfatte en sĂ„ gennemfĂžrt ”ironisk” og eksotisk historie, men den afslĂžrer en forkĂŠrlighed for ekstremerne, som har fulgt mig helt til voksenlivet.” (”SlĂŠber sig mod Betlehem”, s. 167). Den litterĂŠre interesse fĂžrte hende til studier i engelsk litteratur pĂ„ University of California, Berkeley i San Francisco, og hendes skriveevner bragte hende derfra til en stilling som skribent pĂ„ magasinet Vogue i New York. I New York mĂždte hun forfatteren John Gregory Dunne, som blev hendes livspartner bĂ„de romantisk og professionelt. Sammen adopterede de en lille pige; Quintana. Parret arbejdede tĂŠt sammen livet igennem som sparringspartnere pĂ„ hinandens vĂŠrker og som forfatterpar pĂ„ en lang rĂŠkke filmmanuskripter.

Et skelsĂŠttende moment i Joan Didions liv og forfatterskab var, da hun mistede John i 2003, samtidig med at Quintana lĂ„ i koma. Hendes roman om det tab, ”Et Ă„r med magisk tĂŠnkning”, satte hende for alvor pĂ„ det litterĂŠre verdenskort. I 2005 dĂžde Quintana efter lĂŠngere tids sygdom, og i vĂŠrket ”BlĂ„ timer” mindes Didion sin datter.

I sine sene Ă„r fortsatte Didion med at skrive essays og artikler, blandt andet om amerikansk politik. Hun dĂžde i 2021 af komplikationer knyttet til Parkinsons sygdom.

SlĂŠber sig mod Betlehem

”Det er sĂ„dan set det, jeg vil fortĂŠlle om: hvordan det er at komme fra et sted som Sacramento. Hvis jeg kan fĂ„ dig til at forstĂ„ det, kan jeg ogsĂ„ fĂ„ dig til at forstĂ„ Californien og mĂ„ske ogsĂ„ noget mere, for Sacramento er Californien, og Californien er et sted, hvor en slags boommentalitet stĂžder sammen med en tjekhovsk undergangsstemning, men aldrig forliges med den; et sted, hvor tanken plages af en indgroet, uafrystelig erkendelse af, at her skal det altsĂ„ lykkes, for det er her under den uendelige, solblegede himmel, at der ikke er mere kontinent:”
”En indfþdt datters optegnelser” i ”Sléber sig mod Betlehem”, s. 212.

”Alt bryder sammen, midten holder ikke”. Strofen er fra det digt af den irske poet W.B. Yeats, der lĂŠgger titel til Joan Didions essaysamling ”Slouching Towards Bethlehem” (”SlĂŠber sig mod Betlehem”, 2018) fra 1968. Samlingen bestĂ„r af essays bragt i magasiner og aviser i Ă„rene 1965-1967, og de er sindbilleder pĂ„ en tid i opbrud; mentalt, socialt og politisk.

Samlingen er inddelt i tre dele. FĂžrste del ”Levet liv i det gyldne land” indeholder essays, der beskriver tidsĂ„nden i sluttressernes Californien i form af forskellige kulturelle og ideologiske strĂžmninger. De to sidste dele er mere personlige. Her reflekterer Didion blandt andet over selvrespekt, moral og sindstilstande knyttet til forskellige steder, hun har besĂžgt. Men selvom essayene har et personligt afsĂŠt, bevĂŠger de sig henimod nogle mere generelle tanker om det at vĂŠre menneske i en fragmenteret tidsalder. 

55100071

GennemgĂ„ende i de tre dele er, at uanset om afsĂŠttet er sluttressernes ideologiske strĂžmninger eller Didions personlige refleksioner, sĂ„ formidler de en mangel pĂ„ fast holdepunkt. Didion reflekterer kĂžligt over illusionerne i sĂ„vel middelklassedrĂžmmene som blomsterbĂžrnenes ideologier. Mest udtalt er den fragmenterede virkelighed i titelessayet ”SlĂŠber sig mod Betlehem” - en reportage fra hippiebevĂŠgelsens arnested Haight-Ashbury i San Francisco. Der er ikke meget fred, kĂŠrlighed og harmoni over det Haight-Ashbury, Didion beskriver. Der er en fortabt ungdom, der driver rastlĂžs rundt i en rus af stoffer uden holdepunkt, uden retning: ”Vi var vidne til en hĂ„ndfuld sĂžrgeligt inkompetente bĂžrns desperate forsĂžg pĂ„ at skabe et samfund i et socialt vakuum” (s. 155). 

SidelĂžbende med denne nihilisme - en opfattelse af, at der ikke lĂŠngere findes en rettesnor for, hvordan livet bĂžr leves, fornemmer man i flere af essayene ogsĂ„ en stor fascination af den californiske mentalitet. Der er noget ĂŠggende ved forestillingen om Californien som frihedens og drĂžmmenes land, som Didion indkapsler i flere af samlingens essays, som for eksempel nĂ„r hun skriver om westernidolet John Wayne eller om sangeren og aktivisten Joan Baez. Den gennemgĂ„ende grundtone er dog skepsis - en bevidsthed om, at det hele er drĂžmmebilleder, illusioner, der skal holde tomheden og retningslĂžsheden pĂ„ afstand.

Er du biblioteksbruger eller elev?