Relationer mellem mennesker og livet i provinsen er hovedtemaerne i Per Gammelgaards forfatterskab. Alle har vi skeletter i skabet, som ikke kan undgå at påvirke vores liv og relationer, selvom vi ønsker det modsatte. Særligt i provinsen er det svært at undslippe sin fortid, da alle her kender alle, og sladderen livligt går over hækken eller hos den lokale købmand. Sproget er minimalistisk, og hver en sætning er nøje afmålt i Gammelgaards omfangsrige forfatterskab.
137316455
Blå bog
Født: 28. juni 1948 i Ormslev.
Uddannelse: Bibliotekar, Danmarks Biblioteksskole, 1973.
Debut: Min mormor og John Coltrane. Attika, 1972.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste udgivelse: Decembers veje : julefortællinger fra Vendsyssel. Hovedland, 2023.
Inspiration: H.C. Andersen, Thomas Mann, Christopher Isherwood, Albert Dam, Sophus Claussen og Tarjei Vesaas.
