Geeti Amiri debuterede i 2016 med erindringsbogen ”Glansbilleder”, der råt og ærligt fortæller historien om forfatterens opvækst som flygtningebarn i Danmark, hvor svigt, brud og forsoning dominerer. Hendes anden bog, ”Mosaik” fra 2022, er en fiktiv fortælling, der også handler om splittelsen mellem to kulturer, familiesvigt og identitet. Og netop kulturel splittelse og kvindefrigørelse er de mest gennemgående temaer hos Geeti Amiri, både når hun blander sig i dansk samfundsdebat og skriver bøger.
62644443
Blå bog
Født: 21. juni 1989 i Kabul, Afghanistan.
Uddannelse: HF-eksamen og uafsluttede studier i statskundskab og sociologi. Begyndte på læreruddannelsen i 2018.
Debut: Glansbilleder. Lindhardt og Ringhof, 2016. Erindringer.
Litteraturpriser: Hørups debatpris, 2020.
Seneste udgivelse: Mosaik. Gyldendal, 2022. Roman.
Videoklip
Geeti Amiri i samtale med Forfatterweb om romanen "Mosaik", maj 2022.
