VOOZH about

URL: https://forfatterweb.dk/gluck-louise

⇱ Glück, Louise | forfatterweb

Foto: Nobel Prize Outreach. Photo: Daniel Ebersole

Louise Glück

journalist Martine Stock, august 2023.
Top image group
Foto: Nobel Prize Outreach. Photo: Daniel Ebersole

Amerikanske Louise Glücks poesi trækker ofte på hendes egne oplevelser og kredser om barndom, familie, relationer og død. Glücks sprog er klart og præcist og rigt på filosofiske refleksioner om menneskelig eksistens. Hun stræber efter at udforske det, der er fælles for alle mennesker og bruger myter og naturen til at formidle disse tematikker – en bedrift, der indbragte hende Nobelprisen i litteratur i 2020.

135573876

Blå bog

Født: 22. april 1943 i New York City, USA.

Død: 13. oktober 2023. 

Uddannelse: Columbia University, 1963.

Debut: Firstborn. 1968.

Litteraturpriser: Pulitzerprisen, 1993. National Book Critics Circle Award, 1993. Nobelprisen i litteratur, 2020.

Seneste udgivelse: Vinteropskrifter fra fællesskabet. Multivers, 2023. (Winter Recipes from the Collective, 2020). Oversat af Jens Bruun.

Inspiration: Emily Dickinson, William Blake, Rainer Maria Rilke.

Videoklip

Hør Louise Glück læse digtet ”The Red Poppy” (”Rød valmue”) fra gennembrudsudgivelsen ”Vild iris”. Nobel Prize, april 2023.

Artikel type
voksne

Baggrund

”Tror I det betyder noget for mig/ om I taler til hinanden?/ Men jeg synes I skal vide/ jeg forventede mere af to skabninger/ med forstand: hvis ikke/ I faktisk ville holde af hinanden/ så i det mindste at I ville forstå/ at sorgen er fordelt/ mellem jer, blandt alle som jer, for at jeg/ kan kende jer, som dybblåt/ karakteriserer den vilde scilla, hvidt/ skovviolen.”
”Vild iris”, s. 57

Louise Glück blev født i 1943 i New York City og var hendes forældres andet barn, men det første til at overleve. Selvom storesøsteren gik bort, inden Louise Glück blev født, satte dødsfaldet et tydeligt aftryk: ”Hendes død var ikke min oplevelse, men hendes fravær var,” som Glück har formuleret det (Tonny Vorn: Nobelprismodtager Louise Glück skriver for at hævne sig på livets tilfældigheder. Information, 2020-10-09).

Tre år efter forfatterens fødsel kom endnu en pige til, og familien flyttede til Woodmere på Long Island i staten New York. En relativt velstående forstad med gode skoler og naboer i den øvre middelklasse. Faren, der læste højt for sine døtre om aftenen inden sovetid, ansporede Louise Glück til at kaste sig over litteraturen, og hun begyndte tidligt at læse græsk mytologi, hvilket hendes værker bærer tydeligt præg af.

I skolen klarede forfatteren sig godt. Mens hun fandt det faglige let, var det straks sværere med det sociale. I gymnasiet udviklede hun alvorlig anoreksi og måtte stoppe sine studier for at få hjælp. Syv års psykoanalytisk terapi lærte Glück at tænke selv, som hun har udtrykt det flere gange, og forfatteren har aldrig lagt skjul på, at hendes digterarbejde har et terapeutisk anliggende, som det udtrykkes i en artikel fra Dagbladet Information: ”At skrive er også en slags hævn over livets tilfældigheder: uheld, tab, smerte. Hvis du skaber noget ud af det, så har disse begivenheder ikke længere magten over dig.” (Tonny Vorm: Nobelprismodtager Louise Glück skriver for at hævne sig på livets tilfældigheder. Information, 2020-10-09).

I flere år arbejdede Glück henimod at få udgivet sin første bog, men da det langt om længe lykkedes med ”Firstborn” i 1968, var det svært for hende at komme videre i sin skriveproces. Ved et tilfælde endte forfatteren, der aldrig havde haft ønske om at være lærer, med at undervise på et universitet og fandt stor glæde og tilfredsstillelse ved at lære fra sig: ”At undervise var et mirakel. Misundelsen, jeg troede, jeg ville føle, mod talentfulde, yngre forfattere, kom ikke (…) Jeg brugte mit sind igen. Og derefter, utroligt nok, begyndte jeg at skrive igen; digte helt anderledes, end den stive måde, der var tilfældet i min første bog.” (Louise Glück: Biographical. Nobelprize.org, 2020. Egen oversættelse).

I 1992 udkom ”Vild iris”, der blev hendes gennembrudsværk. Hendes evne til at transformere personlige oplevelser til universelle følelser har gjort hendes lyrik betydningsfuld og indflydelsesrig, og i 2020 blev hun tildelt Nobelprisen i litteratur.

Vild iris

”Vi vidste blot at det ikke var menneskets natur kun at elske det der elsker igen.”
”Vild iris”, s. 19.

”Wild iris” fra 1992 (”Vild iris”, 2022) betragtes som et af Louise Glücks hovedværker. Digtsamlingen består af en række digte, opkaldt efter planter og blomster, startende med digtet ’Vild iris’: ”Lad mig tale ud: det du kalder døden/ husker jeg”, står der blandt andet i digtet. Her etablerer forfatteren et ’du’ og et ’jeg’, der fungerer som en fortløbende, filosofisk samtale gennem hele digtsamlingen. Uden at det dog præciseres, hvem disse er. Det er gennemgående for digtene, at forfatteren bruger naturbilleder og symboler til at undersøge komplekse følelser og erfaringer som sorg og tab og menneskelig eksistens.

62313528

Digtene, der er relativt korte og skrevet i et ligefremt sprog, spejler ligeledes livets – og årets – cyklus, hvilket reflekteres i de skiftende stemninger fra forår til efterår. Fra digtene ”Forårssne” og ”Vintergækker” til ”April” mod ”Midsommer”, ”Høst” og ”Gylden lilje” fornemmes et gradvist stemningsskift fra håb og glæde til håbløshed og tristesse. ”Vintergækker” omhandler det nye liv på vej og lyset, der vender tilbage: ”Jeg regnede ikke med/ at vågne igen, igen at mærke/ min krop i stand til at svare/ i fugtig jord, at kunne huske/ så længe efter hvordan man åbner sig igen/ i det tidligste forårs/ kolde lys –” (s. 27). Hvorimod ”Gylden lilje”, et af digtsamlingens sidste digte, reflekterer dødens komme og årets afslutning: ”Da jeg mærker/ at jeg er døende nu og ved/ jeg ikke skal tale igen, ikke vil/ overleve jorden, blive kaldt/ ud af den igen, endnu/ ikke en blomst, blot en rygrad med rå jord” (s. 143).

Louise Glück bruger naturen som linse til at undersøge den menneskelige natur, livets foranderlighed og dualiteten mellem håb og melankoli: ”er du som hvidtjørnen/ altid den samme på samme sted/ eller er du mere som en fingerbøl, omskiftelig, springer først ud/ som et lyserødt skud på skråningen bag tusindfrydene/ og næste år lilla i rosenhaven?” (s. 39). Ligeledes er forholdet mellem mennesket og naturen et gennemgående tema i samlingen, der på filosofisk og eftertænksom vis undersøger, hvad det vil sige at være menneske.

Er du biblioteksbruger eller elev?