VOOZH about

URL: https://forfatterweb.dk/kingsolver-barbara

⇱ Kingsolver, Barbara | forfatterweb

Foto: Jennifer 8. Lee, via Wikimedia Commons

Barbara Kingsolver

journalist Nana Bugge Rasmussen, juni 2025.
Top image group
Foto: Jennifer 8. Lee, via Wikimedia Commons

Stor indsigt i naturen og kĂŠrlighed til planeten, stor empati med samfundets svageste. Det er trĂŠk, der gĂ„r igen i Barbara Kingsolvers forfatterskab, fra debuten ”The Bean Trees” i 1988 til ”Demon Copperhead” i 2022: Begge romaner, hvor hovedkarakteren kĂŠmper mod alle odds. I ”Frodig sommer” (2000) finder man som supplement til de tre hovedpersoner en fjerde, nemlig Virginias storslĂ„ede natur. Kingsolvers vĂŠrk har ofte et idealistisk og opbyggeligt prĂŠg og formĂ„r sĂ„ledes at efterlade lĂŠseren med et lille lys, selv efter mange hundrede siders granskning af det sorteste i mennesket.

137922681

BlÄ bog

FĂždt: 8. april 1955, Annapolis, Maryland, USA.

Uddannelse: Bachelor i biologi fra DePauw University, Indiana, 1977. Master i Ăžkologi og evolutionĂŠr biologi, University of Arizona, 1981.

Debut: The Bean Trees, 1988. Roman.

Litteraturpriser: LA Times Book Prize, 1993. Bronze Wrangler, 1994. Exclusive Books Boeke award, 2000. Women’s Prize for Fiction, 2010. Library of Virginia Lifetime Achievement Award, 2010. James Tait Black Memorial Prize, 2022. Women’s Prize for Fiction, 2023. Book Tube Prize, 2023. Pulitzer Prize for Fiction, 2023.

Seneste danske udgivelse: Demon Copperhead. Gyldendal, 2024. Roman. OversĂŠtter: Rasmus Hastrup.

Inspiration: Charles Dickens, Doris Lessing.

Videoklip

Barbara Kingsolver er gĂŠst i Oprahs bogklub. 25. juli 2023. 

Artikel type
voksne

Baggrund

”Det gik okay i hverdagene. Weekenderne var hĂ„rde. Jeg havde drĂžmme om mad, der var ret ekstreme. Jeg spiser en stor peperoni-pizza og lugter den der pebrede kĂždlugt
 Og sĂ„ Bang! VĂ„gen. Jeg ligger hundesulten i hundevĂŠrelset. Jeg rodede i snavsetĂžjet efter noget, der kunne spises. Hailie glemte nogle gange en pakke mintpastiller eller noget i lommen pĂ„ sine shorts. Jeg snusede mig frem til dem som en hund.”
”Demon Copperhead”, s. 161.

FĂždt i Annapolis, Maryland og opvokset pĂ„ landet i Kentucky var Barbara Kingsolver Ă©t af tre bĂžrn i en familie, der rejste verden rundt med faderens arbejde som lĂŠge. De rejste blandt andet til Republikken Congo i 1963 – hvor hendes roman ”GifttrĂŠets evangelium” fra 1998 udspiller sig.

Kingsolver skrev lĂžs, fra hun var otte Ă„r gammel, men uden at overveje faktisk at blive forfatter. SĂ„ledes immatrikulerede hun sig pĂ„ DePauw University i Indiana i 1973 med klassisk klaver som hovedfag – hvilket hun dog hurtigt ĂŠndrede til biologi, der forekom hende at vĂŠre en mere sikker levevej. Efter sin bachelor tog hun en master i evolutionĂŠr biologi ved University of Arizona og arbejdede bl.a. som videnskabsjournalist. Det skĂžnlitterĂŠre forfatterskab udfoldede sig uventet, da hun sendte sit fĂžrste manuskript til agenten Frances Goldin pĂ„hĂŠftet en decideret undskyldning: ”Umiddelbart inden min graviditet udmĂžntede sig i fĂždslen af en datter, Camille, i marts ‘87, havde jeg et rengĂžringsflip og ville af med stablerne af papir pĂ„ den ene eller den anden mĂ„de: papirkurven eller New York. Jeg endte med sidstnĂŠvnte og sendte manuskriptet afsted med en besked, der lĂžd: ”Undskyld, du vil sikkert ikke have dette her, jeg tror, det er en roman.” ” (Autobiography, barbarakingsolver.net. Egen oversĂŠttelse). Goldin var begejstret, og den skĂžnlitterĂŠre debut ”The Bean Trees” blev en realitet i 1988.

Barbara Kingsolver har ogsĂ„ rejst meget med sin egen familie og bl.a. boet pĂ„ Tenerife. Hvad der skulle have vĂŠret nogle mĂ„neder i Arizona, blev i stedet til 25 Ă„r. I 2004 rykkede familien til Virginia, og Kingsolver nyder fremdeles at vĂŠre tilbage i sin barndoms landskab. TilvĂŠrelsen som hĂžjtuddannet verdensborger bliver sat i relief i mĂždet med naboerne, der mĂ„ske aldrig har vĂŠret uden for deres ”county” og er rasende over ikke at fĂžle sig set af hverken den kulturelle eller politiske elite. Denne splittelse er en vĂŠldig drivkraft, senest i ”Demon Copperhead” fra 2022, der netop tager fat pĂ„ det svigt, arbejderklassen i fattige amerikanske stater som Virginia har vĂŠret udsat for gennem generationer.

GifttrĂŠets evangelium

”Foran dem danser en lille dreng krumbĂžjet hen ad gaden med en radio for Ăžret. Han er pĂ„ stĂžrrelse med Ruth May, som da de sidste gang sĂ„ hende i live. Orleanna ser den mĂ„de hans knĂŠhaser bĂžjer sig pĂ„ som hos smĂ„ bĂžrn, og hun begynder endnu en gang - hvor mange gange skal en mor gĂžre dĂ©t? - at regne ud, hvor gammel jeg ville vĂŠre nu.”
”Gifttréets evangelium”, s. 18.

I Barbara Kingsolvers roman ”The Poisonwood Bible” fra 1998 (”GifttrĂŠets evangelium”, 2002) fĂžlger vi missionĂŠrfamilien Price, der i 1959 udsendes til landsbyen Kilanga i Congo. Familien bestĂ„r af missionĂŠr Nathan, hans kone Orleanna og deres dĂžtre: Rachel, 15 Ă„r ved rejsens begyndelse, tvillingerne Leah og Adah, 14 Ă„r, og Ruth May pĂ„ fem Ă„r. BĂžrnene gennemgĂ„r pĂ„ hver deres mĂ„de den transformerende oplevelse, det er med Ă©t at befinde sig i en fundamentalt anderledes kultur og natur, hvor de eneste, der forstĂ„r dit sprog, er din familie.

24346145

DĂžtrene og Orleanna suges ind i det nye sted og menneskene der og lĂŠrer gradvist at undvĂŠre den hjemlige komfort – Fader Nathans mangel pĂ„ forstĂ„else for sĂ„vel sin kone og sine dĂžtre som sin potentielle menighed er til gengĂŠld slĂ„ende og bliver ubarmhjertigt udstillet. Selve missionĂŠrgerningen gĂ„r dĂ„rligt, og en svĂŠr tid kulminerer med lille Ruth Mays tragiske dĂžd ved et slangebid. Det er drĂ„ben, der fĂ„r bĂŠgeret til at lĂžbe over for Orleanna, der, med hjĂŠlp fra Anatole Ngemba, landsbyens lĂŠrer, rejser hjem med sine overlevende dĂžtre og lader fader Nathan sejle sin egen ulyksalige sĂž.

Romanen falder i syv dele, og Orleanna er fortĂŠller i det introducerende kapitel i fem af de syv. Derudover veksler fortĂŠllerstemmen mellem dĂžtrene, et fortĂŠlleteknisk greb, der giver en prismeagtig struktur i fortĂŠllingen. Periodens dramatiske, politiske forandringer i Congo ligger som et parallelt spor, sammen med en skarp kritik af kolonialismen. Kingsolvers fĂžrstehĂ„ndsoplevelser i Congo og hendes research er evident, og hendes baggrund i biologien trĂŠder frem i naturbeskrivelserne. Skyld og tilgivelse er ogsĂ„ vigtige temaer: Orleanna forlader Congo tynget af skyld over sin datters dĂžd – men historiens sidste kapitel er fortalt af Ruth May, der gennem sin dĂžd for alvor har forstĂ„et det congolesiske udtryk muntu – et udtryk der beskriver alt levendes forbundethed. Hun Ăžnsker sĂ„ inderligt for sin mor, at hun mĂ„ slippe skylden og tilgive sig selv.

Er du biblioteksbruger eller elev?