Den selvbiografiske forfatter Annie Ernaux betragtes som en af sin tids vigtigste franske stemmer. Med afsæt i sit eget liv tegner hun et portræt af fortiden og samtiden. Hun skriver om pige- og kvindeliv, begær og skam, kønsroller og klassesamfund, tid og hukommelse og løfter sin egen historie til en fælles, europæisk fortælling. I sit hjemland har Ernaux længe høstet stor anerkendelse og priser for sine bøger, og de senere år har hun også nydt et internationalt gennembrud med ”Årene”, der anses for at være et hovedværk i hendes forfatterskab.
141399012
Blå bog
Født: 1. september 1940, Normandiet, Frankrig.
Uddannelse: Uddannet gymnasielærer ved l’Université de Rouen.
Debut: Les Armoires Vides, 1974.
Litteraturpriser: Françoise-Mauriac-prisen, 2008. Marguerite Duras-prisen, 2008. Den franske sprogpris, 2008. Télégramme’s læserpris, 2009. Premio Strega Europeo-prisen, 2016. Nobels Litteraturpris, 2022.
Seneste udgivelse:Den frosne kvinde. Gad, 2025. (La femme gelée, 1981). Oversat af Niels Lyngsø.
Inspiration: Simone de Beauvoir.
Videoklip
Hør Annie Ernaux fortælle om ”Årene”. The Shakespeare and Company Bookshop, Paris, 2018.
