Hverdagsrealisme og indre monologer er gennemgående træk i Ester Bocks forfatterskab, hvor især den sidste halvdel af det 20. århundredes familieliv bliver gennemtrawlet. Ikke mindst giver den populære seksbinds serie om dyrlægefamilien Beck et godt indblik i familielivets rammer fra 1945-1998.
Mellemklassekvindens vilkår i kærlighed, ægteskab og som mor er centrale i samtlige af Bocks romaner, og det er fra kvindens synsvinkel, at familiens intime rammer bliver skildret.
50534316
Blå bog
Født: 23. marts 1936, Sønderjylland.
Uddannelse: Mag.art. i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet, 1964.
Debut: Lea får en lillebror. Illustrationsforlaget, 1971.
Litteraturpriser: Ingen kendte.
Seneste udgivelse: Flugt. Strandberg Publishing, 2013.
Inspiration: Frida Kahlo.
