VOOZH about

URL: https://forfatterweb.dk/oversigt/miller-frank

⇱ Miller, Frank | forfatterweb


Hop til indhold
  1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Miller, Frank
Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Frank Miller

journalist Samuel Krygier, 2005. BlÄ bog og bibliografi opdateret december 2024.
Top image group
Foto: Joel Saget/AFP/Ritzau Scanpix

Frank Miller er en af den moderne tegneseries stĂžrste pionerer. Med sit arbejde pĂ„ serien “Daredevil” og hovedvĂŠrket “Batman: The Dark Knight Returns” i 1980'erne er han med til at genopdage den klassiske superhelt i en ny og mere realistisk udgave. I 1990'erne er han mest kendt for sin yderst hĂ„rdkogte film-noir inspirerede serie “Sin City”, der nu ogsĂ„ har fundet vej til biograflĂŠrredet.
Millers forfatterskab karakteriseres ved en stor interesse for udviklingen af det amerikanske samfund. Ved sin brug af superhelten som billede pÄ hvad der er godt og skidt i USA, har han formÄet at skabe sÊrdeles slagkraftig social kritik med Êtsende satiriske elementer.
Millers visuelle kendetegn er hans meget dynamiske kampscener og isĂŠr hans brug af lys og skygge til at skabe ekspressionistiske skildringer af storbyens underverden.

139915542

BlÄ bog

FĂždt : 27. januar 1957 i Olney, Maryland, USA.

Uddannelse: Studentereksamen fra Union 32 High School.

Debut: “The Twillight Zone 84” i 1978.

Priser: Eisner Award for “Martha Washington: Give Me Liberty”, 1991. Eisner Award for “Sin City: A Dame to Kill For”, 1995). Eisner Award for “Sin City: The Big Fat Kill”, 1996. Harvey Award for “Sin City: Hard Goodbye”, 1996).Harvey Award for “Sin City: Family Values”, 1998. Eisner Award for “300”, 1999. Harvey Award for “300”, 1999.

Seneste udgivelse: Miller, Frank, Klaus Janson: Daredevil - Bind 3. Fahrenheit, 2024. Oversat af Henrik List.

Genre: Grafiske romaner

Artikel type
voksenillustratorer

Baggrund

Miller begyndte selv at producere serier pÄ sammenhÊftede stykker papir, og som syvÄrig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenÄrig begyndte han dog at skifte fokus vÊk fra superheltene for i stedet at bruge tid pÄ kriminallitteratur.

Frank Miller blev fÞdt i byen Olney i staten Maryland. Hans far var katolik, og moderen var kvÊker. Da han var ganske ung, flyttede familien til det landlige Vermont, hvor han voksede op. Millers interesse for tegneserier begyndte allerede fÞr, han kunne lÊse. Hans far var omrejsende sÊlger, og hver gang han kom hjem fra New York, havde han en stak tegneserier med til sÞnnen. Hurtigt blev Miller en stor fan, og i en del Är var tegneserierne et centralt omdrejningspunkt i hans liv. Miller begyndte selv at producere serier pÄ sammenhÊftede stykker papir, og som syvÄrig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenÄrig begyndte han dog at skifte fokus vÊk fra superheltene for i stedet at bruge tid pÄ kriminallitteratur. Det var isÊr Raymond Chandler, Dashiell Hammet og Mickey Spillane, der fangede hans interesse med historier om hÄrdkogte detektiver og sexede femme fatales .

I 1975 blev den kun 18-Ärige Miller medlem af den eksklusive klub Apa-5, hvor amatÞrkunstnere udvekslede egne produkter og gav hinanden konstruktiv kritik. Det var i samme periode, at han begyndte at foretage jÊvnlige rejser til New York for at besÞge den kendte tegneserietegner Neal Adams' tegnestudie. Her fik han bÄde undervisning og kritik.

Allerede i 1977, som blot tyveÄrig, tog Miller skridtet og flyttede permanent til New York for at leve som tegneserietegner. Han havde altid vÊret tiltrukket af storbyen, og nu skulle han stÄ pÄ egne ben og prÞve at skabe sig et navn indenfor tegneseriebranchen.

Millers fĂžrste professionelle arbejde udkom i bladet “Twillight Zone” , der blev udgivet af Gold Key Comics. Herefter fulgte et par numre af DC Comics’ “Weird War Tales” og Marvel Comics’ “John Carter: Warlord of Mars” og “Spectacular Spiderman” . Snart blev Miller fast tegner pĂ„ Marvels serie “Daredevil” , der i 1960'erne var blevet skabt af forfatteren Stan Lee og tegneren Wally Wood. Daredevil-figuren var nu blot en afglans af fordums storhed, og serien solgte ikke sĂŠrligt godt. Derfor var Marvel villige til at satse pĂ„ denne relativt uprĂžvede, men talentfulde unge kunstner. Langsomt begyndte Miller ogsĂ„ at overtage manuskriptdelen fra seriens forfatter Roger McKenzie, og med Miller bag roret blev “Daredevil” hurtigt en stor succes. Det fik resten af branchen til at kaste opmĂŠrksomme blikke mod den unge komet.

Efter nĂŠsten to Ă„r pĂ„ “Daredevil” skiftede han i 1987 til Marvels konkurrent DC Comics for at lave den grafiske roman “Ronin”. DC gav Miller et tilbud, der var svĂŠrt at afslĂ„. Fuld kreativ kontrol med projektet samt royalties af salget. Det var uhĂžrt i branchen, hvor selv de etablerede forfattere og tegnere ikke fik andet end deres faste mĂ„nedslĂžn, og hvor redaktĂžrerne til enhver tid kunne redigere og nedlĂŠgge veto, hvis de fandt noget anstĂždeligt i materialet. Samtidig mĂždte Miller farvelĂŠggeren Lynn Varley, som han kort tid senere giftede sig med.

NĂŠste store projekt blev den epokegĂžrende “Batman: The Dark Knight Returns” fra 1989, der i dĂ©n grad cementerede Millers status som en af Amerikas vigtigste tegneserieskabere.

Herefter fulgte en periode, hvor Miller selv kunne bestemme, hvilke forlÊggere og figurer han Þnskede at arbejde med. Hollywood var ogsÄ blevet opmÊrksom pÄ Millers fremragende fortÊlleteknik, og i starten af halvfemserne skrev han filmmanuskripterne til Robocop 2 og 3.

I 1993 skiftede han til det nyopstartede forlag Dark Horse Comics. Dark Horse specialiserede sig i at udgive tegneserier, hvor tegneserieskaberne havde total kreativ frihed til at forfþlge deres kunstneriske visioner. Her begyndte Miller at lave serien “Sin City” , der skulle blive hans vigtigste fokus helt op til den dag i dag.

Blind retfĂŠrdighed

Ligesom Eisners “Spirit” bliver Millers “Daredevil” til et storslĂ„et og underholdende epos om storbyen og dens konfliktfyldte borgere.

Da Frank Miller begyndte at tegne og skrive “Daredevil” fra og med nr. 168 i 1981, havde serien i Ă„revis vĂŠret bygget over den traditionelle superhelteskabelon: En grotesk superskurk i et kulĂžrt kostume er ude pĂ„ at erobre verdensherredĂžmmet, men heldigvis nĂ„r superhelten Daredevil at stoppe ham i sidste Ăžjeblik. I virkeligheden er Daredevil den blinde advokat Matt Murdock, der som barn ved et uheld blev udsat for radioaktiv strĂ„ling. Det Ăždelagde hans syn men forstĂŠrkede til gengĂŠld hans resterende sanser og gav ham en radarsans, sĂ„ han kunne fornemme mennesker og genstande omkring sig. Han var en klassisk helt, der uproblematisk sĂžrgede for, at retfĂŠrdigheden skete fyldest.

Millers historier er fundamentalt anderledes og baseret pĂ„ en krimitradition med tydelig inspiration fra Will Eisners banebrydende vĂŠrk “The Spirit” . Hos Miller er Daredevil en problemfyldt og frustreret helt, som dagligt mĂ„ erkende, hvor svĂŠrt det er at leve op til sine egne hĂžje idealer. Desuden er superskurkene med fĂ„ undtagelser skiftet ud med ganske almindelige kriminelle. Det er historier om et amerikansk samfund gennemsyret af korruption og organiseret kriminalitet.

PĂ„ billedsiden lĂŠgger Miller sig i “Daredevil” tĂŠt op ad Eisners ekspressionistiske indfaldsvinkel til beskrivelser af byens rum. Husene trĂŠnges sammen, gĂžres hĂžjere og tĂ„rner sig endnu mere op over byens fortrykte indbyggere. Kontorer og avisredaktioner fortaber sig i uendeligheden og skaber pĂ„ den mĂ„de en illusion af trĂžsteslĂžse arbejdspladser og ansattes magteslĂžshed. Indsatte i fĂŠngsler indkapsles totalt i forstemmende celler, hvis stĂžrrelse og mangel pĂ„ indretning og faciliteter sĂŠtter sig langt ud over virkeligheden. Det nĂŠrmer sig nĂŠsten karikaturen, men den ekspressionistiske indfaldsvinkel er med til at understrege de agerendes opfattelse af storbyen og deres forhold til den.

Ligesom Eisners “Spirit” bliver Millers “Daredevil” til et storslĂ„et og underholdende epos om storbyen og dens konfliktfyldte borgere.

Er du biblioteksbruger eller elev?