Frank Miller blev fÞdt i byen Olney i staten Maryland. Hans far var katolik, og moderen var kvÊker. Da han var ganske ung, flyttede familien til det landlige Vermont, hvor han voksede op. Millers interesse for tegneserier begyndte allerede fÞr, han kunne lÊse. Hans far var omrejsende sÊlger, og hver gang han kom hjem fra New York, havde han en stak tegneserier med til sÞnnen. Hurtigt blev Miller en stor fan, og i en del Är var tegneserierne et centralt omdrejningspunkt i hans liv. Miller begyndte selv at producere serier pÄ sammenhÊftede stykker papir, og som syvÄrig proklamerede han stolt til sin mor, at han ville lave tegneserier resten af sit liv. Som trettenÄrig begyndte han dog at skifte fokus vÊk fra superheltene for i stedet at bruge tid pÄ kriminallitteratur. Det var isÊr Raymond Chandler, Dashiell Hammet og Mickey Spillane, der fangede hans interesse med historier om hÄrdkogte detektiver og sexede femme fatales .
I 1975 blev den kun 18-Ärige Miller medlem af den eksklusive klub Apa-5, hvor amatÞrkunstnere udvekslede egne produkter og gav hinanden konstruktiv kritik. Det var i samme periode, at han begyndte at foretage jÊvnlige rejser til New York for at besÞge den kendte tegneserietegner Neal Adams' tegnestudie. Her fik han bÄde undervisning og kritik.
Allerede i 1977, som blot tyveÄrig, tog Miller skridtet og flyttede permanent til New York for at leve som tegneserietegner. Han havde altid vÊret tiltrukket af storbyen, og nu skulle han stÄ pÄ egne ben og prÞve at skabe sig et navn indenfor tegneseriebranchen.
Millers fĂžrste professionelle arbejde udkom i bladet âTwillight Zoneâ , der blev udgivet af Gold Key Comics. Herefter fulgte et par numre af DC Comicsâ âWeird War Talesâ og Marvel Comicsâ âJohn Carter: Warlord of Marsâ og âSpectacular Spidermanâ . Snart blev Miller fast tegner pĂ„ Marvels serie âDaredevilâ , der i 1960'erne var blevet skabt af forfatteren Stan Lee og tegneren Wally Wood. Daredevil-figuren var nu blot en afglans af fordums storhed, og serien solgte ikke sĂŠrligt godt. Derfor var Marvel villige til at satse pĂ„ denne relativt uprĂžvede, men talentfulde unge kunstner. Langsomt begyndte Miller ogsĂ„ at overtage manuskriptdelen fra seriens forfatter Roger McKenzie, og med Miller bag roret blev âDaredevilâ hurtigt en stor succes. Det fik resten af branchen til at kaste opmĂŠrksomme blikke mod den unge komet.
Efter nĂŠsten to Ă„r pĂ„ âDaredevilâ skiftede han i 1987 til Marvels konkurrent DC Comics for at lave den grafiske roman âRoninâ. DC gav Miller et tilbud, der var svĂŠrt at afslĂ„. Fuld kreativ kontrol med projektet samt royalties af salget. Det var uhĂžrt i branchen, hvor selv de etablerede forfattere og tegnere ikke fik andet end deres faste mĂ„nedslĂžn, og hvor redaktĂžrerne til enhver tid kunne redigere og nedlĂŠgge veto, hvis de fandt noget anstĂždeligt i materialet. Samtidig mĂždte Miller farvelĂŠggeren Lynn Varley, som han kort tid senere giftede sig med.
NĂŠste store projekt blev den epokegĂžrende âBatman: The Dark Knight Returnsâ fra 1989, der i dĂ©n grad cementerede Millers status som en af Amerikas vigtigste tegneserieskabere.
Herefter fulgte en periode, hvor Miller selv kunne bestemme, hvilke forlÊggere og figurer han Þnskede at arbejde med. Hollywood var ogsÄ blevet opmÊrksom pÄ Millers fremragende fortÊlleteknik, og i starten af halvfemserne skrev han filmmanuskripterne til Robocop 2 og 3.
I 1993 skiftede han til det nyopstartede forlag Dark Horse Comics. Dark Horse specialiserede sig i at udgive tegneserier, hvor tegneserieskaberne havde total kreativ frihed til at forfĂžlge deres kunstneriske visioner. Her begyndte Miller at lave serien âSin Cityâ , der skulle blive hans vigtigste fokus helt op til den dag i dag.
