Russisk folketro, videnskab, mishandlede børn og en danskvandsdrikkende politibetjent er nogle af de virkemidler, Jens Østergaard benytter sig af til at skabe gys og gru i sine kriminalhistorier. Forbrydelsernes afsæt er sagnfortællinger og vrangforestillinger. Spændingen opstår i kontrasten mellem ugerningernes umenneskelighed og de realistiske beskrivelser af hverdagslivet i diverse danske provinsbyer. Den jyske deltidsforfatters krimitrilogi om antihelten Thomas Nyland blev i 2013 solgt til udgivelse i det store udland, og hermed nærmer Jens Østergaard sig at gøre drømmen om at leve af at skrive til virkelighed.
51042506
Blå bog
Født: Den 12. oktober 1979 i Aarhus.
Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 2004.
Debut: Dragen, sangeren, helten. EC Edition, 2012.
Seneste udgivelse: Ritualet. EC Edition, 2014.
Inspiration: Craig Russell, Jean-Christophe Grangé og David Lynch.
Videoklip
