VOOZH about

URL: https://forfatterweb.dk/oversigt/zpelevin00

⇱ Pelevin, Viktor | forfatterweb

  1. Forfattere og illustratorer - Voksne
  2. Pelevin, Viktor

Viktor Pelevin

journalist Nanna Hiort GalsĂže, 2010.
Main image
Foto: Viking Books

Indledning

Viktor Pelevin har opnĂ„et kultstatus blandt de unge i det postsovjetiske Rusland og er noget sĂ„ sjĂŠldent som bĂ„de undergrunds- og bestsellerforfatter pĂ„ Ă©n og samme tid. Dette skyldes unĂŠgtelig hans evne til at ramme det postsovjetiske samfunds ĂŠndrede livsvilkĂ„r og paradokser lige pĂ„ kornet. Hans romaner er sindbilleder pĂ„ den nye tids kyniske, kaotiske og for mange ogsĂ„ absurde virkelighed. I romanen “Babylon – generation P” skildres den nye tids paradokser gennem den fallerede digter Vavilen Tatarskijs omstilling til et liv i den nyopstĂ„ede rĂ„ reklameverden.

Pelevins stil er postmoderne, fabulerende og legende og er et sammensurium af henvisninger til russisk sÄvel som europÊisk litteratur samt popkultur, filosofi og Êldgamle myter.

26209757

BlÄ bog

FĂždt: 22. november 1962 i Moskva.

Uddannelse: ElektroingeniĂžr, 1985. Moskvas Energiinstitut.

Debut: Koldun Ignat i Ljudi (Skazotjka). Eksmo-Press, 1989.

Litteraturpriser: Den lille Booker pris, 1992.

Seneste udgivelse: SkrĂŠkhjelmen – Myten om Theseus og Minotauros. Tiderne Skifter, 2006. (Ć lem uĆŸasa, 2005). Oversat af Christel BrinklĂžv. Roman.

Inspiration: Carlos Castaneda.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hvad er udĂždelighed? Det er en konservesdĂ„se, UdĂždelighed er en konservesdĂ„se, fuld af edderkopper. Og hvis Manja En dag glemmer den gamle konservesdĂ„se, Hvad skal der sĂ„ blive af FĂŠdrelandet og af os?”
“Babylon – generation P”, s. 16.

Viktor Olegovitj Pelevin blev fĂždt den 22. november 1962 i Moskva og voksede op i en efter datidens forhold privilegeret familie i 1960’erne og 70’ernes Sovjetunionen. Det var en tid prĂŠget af stagnation, men ogsĂ„ af en vis stabilitet og forudsigelighed. Pelevin var indskrevet pĂ„ en eliteskole i Moskva, hvor mange kendte kulturpersonligheders bĂžrn ogsĂ„ gik. Pelevins mor underviste i engelsk pĂ„ samme skole, og faderen underviste pĂ„ et militĂŠrinstitut.

Viktor Pelevin blev uddannet elektroingeniĂžr fra Moskvas Energiinstitut i 1985. Herefter tog han en kovending med kurser pĂ„ Gorkij Instituttet, som er en forfatterskole i Moskva, og fik udgivet sin fĂžrste novellesamling “Sinij Fonar`” i 1991. Siden har Pelevin fĂ„et udgivet adskillige romaner og novellesamlinger og er slĂ„et igennem internationalt, han er oversat til en lang rĂŠkke europĂŠiske sprog samt til japansk og kinesisk.

Da Pelevins litterĂŠre karriere endnu var i sin begyndelse, arbejdede han som freelance journalist og oversĂŠtter. Han har bl.a. oversat vĂŠrker af den kontroversielle antropolog og forfatter Carlos Castaneda til russisk og var i en periode medarbejder pĂ„ magasinet “Nauka i religija” (Videnskab og religion), hvor han blandt andet stod for at udarbejde en serie artikler om Ăžsterlandsk mysticisme. BĂ„de Carlos Castanedas shamanfilosofi og Ăžsterlandsk filosofi spiller en central rolle i Pelevins forfatterskab.

Viktor Pelevin har vÊret genstand for megen mytedannelse, fordi han er en meget tilbagetrukket og privat person, der kun sjÊldent giver interviews. Denne isolation mÄ nok ses som et led i en selviscenesÊttelse, der blandt andet har foranlediget rygter om, at han i virkeligheden slet ikke eksisterer, men at det er et helt kunstnerisk kollektiv, der skriver under hans navn, eller sÄgar en computer. Dette er helt i trÄd med den gennemgÄende antagelse i hans vÊrker om, at alt i virkeligheden er fiktion. Han har selv bidraget til mytedannelsen ved blandt andet at skabe forvirring om detaljer i sin biografi og ved at postulere at have forbindelser til den russiske mafia. Til trods for sin tilbagetrukkethed gÞr Pelevin meget ud af at interagere med sine lÊsere gennem Internettet, han har blandt andet lagt alle sine vÊrker ud pÄ sin hjemmeside til fri afbenyttelse.

Pelevin tilhÞrer en generation, der er vokset op i de grÄ og triste, men ogsÄ forholdsvis trygge halvfjerdseres og firseres Sovjetunionen. Denne generation mÄtte, samtidig med at den skulle omstille sig til voksentilvÊrelsen, ogsÄ omstille sig til en radikalt Êndret virkelighed, prÊget af kaos og vÊrdiforfald, da Sovjetunionen falder fra hinanden i 1991.

Babylon – generation P

“Tatarskij havde naturligvis hadet sovjetstyret og de fleste af dets fremtrĂŠdelsesformer af et ĂŠrligt hjerte, men han kunne ikke forstĂ„ hvad der foregik nu. Det sĂ„ mest ud, som om Ondskabens imperium var blevet aflĂžst af en Ondskabens bananrepublik, hvor alle bananerne blev importeret fra Finland”
Viktor Pelevin: “Babylon – generation P”, side 17-18.

Viktor Pelevins roman “Generation “P”” fra 1999 (“Babylon – generation P”, 2002) forgĂ„r i 1990’ernes Moskva, der i kĂžlvandet pĂ„ Sovjetunionens kollaps er prĂŠget af en fremstormende kapitalisme. Bogen handler om den sidste generation, der voksede op under sovjetstyret. Denne generation blev voksen samtidig med, at den verden, den kendte, forsvandt med Sovjetunionens oplĂžsning og blev erstattet med en ny uigennemskuelig virkelighed prĂŠget af kaos og forvirring. Pelevin kalder denne generation for generation P, fordi den er kendetegnet ved at vĂŠre vokset op med kun et colamĂŠrke, nemlig Pepsi. Under kommunismen kunne man kun kĂžbe et mĂŠrke, for i den sovjetiske ideologi var der udelukkende plads til dn sandhed, og derfor havde generationen kun et valg, hvilket gjaldt for sĂ„ vel drikkevarer som politikere. Som det lyder i bogen “(
) nĂ„r de sovjetiske bĂžrn i 1970’erne valgte Pepsi, gjorde de det pĂ„ samme mĂ„de, som deres forĂŠldre havde valgt Leonid Brezjnev” (side 9). Da Pepsi-generation pludselig fik mulighed for at vĂŠlge mellem forskellige mĂŠrker og livsanskuelser, opstĂ„r der forvirring. Den forvirring beskriver Pelevin som babylonsk, med henvisning til den gamle bibelske fortĂŠlling om Babylon, hvor menneskene som straf for at ville bygge et tĂ„rn, som skulle nĂ„ op til himlen, ikke lĂŠngere kan forstĂ„ hinandens sprog.

24256782

Bogens hovedperson, den unge mand Vavilen Tartarskij, hvis navn ligger tĂŠt op ad det russiske ord for Babylon, forstĂ„r ikke den nye tids sprog. Vavilen drĂžmmer – inspireret af Boris Pasternaks poesi – om at blive digter og sĂžger ind pĂ„ Gorkij Instituttet (Moskvas forfatterskole) i hĂ„b om at skabe udĂždelige vĂŠrker for eftertiden. Den udĂždelighed, Vavilen Ăžnsker at vie sit liv til, mister imidlertid al vĂŠrdi, da Sovjetunionen kollapser, og der ikke lĂŠngere er brug for digtere. For at overleve tager Vavilen et job som ekspedient i en kiosk styret af mafiaen. En dag mĂžder Vavilen sin gamle studiekammerat fra forfatterskolen Sergej Morkovin, som er gĂ„et over til reklamebranchen. Sergej introducerer Vavilen for denne branche, og han drages ind i en verden prĂŠget af grĂ„dighed, kynisme og hurtige penge.

Reklameindustrien lever af at skabe falske myter om identiteten som et produkt af en identifikation med bestemte varer. Vavilen viser sig hurtigt at have talent for at sÊlge myter. Hans job bestÄr i at omforankre vestlige reklamekoncepter til en russisk kontekst. Han digter fantasifulde og groteske reklamekoncepter til den russiske forbruger inspireret af den russiske kulturarv.

I takt med at Vavilen bliver trukket dybere og dybere ind i den surrealistiske reklameverden, trÊnger andre verdener sig pÄ. Under pÄvirkning af LSD og fluesvampe taler han med revolutionshelten Che Guevaras Änd, som gennem et QuijabrÊt giver en analyse af mekanismerne bag den nye tids forbrugerisme. Han bliver ogsÄ stillet over for gamle babylonske gÄder, og det gÄr op for ham, at det er en gammel babylonsk sekt, som styrer hele medieverdenen, hvor alt i virkeligheden er animeret, selv politikerne. Denne sekt har udset ham til at blive den babylonske krigs- og kÊrlighedsgudinde Ishtars nye Êgtemand og dermed leder af kulten.

“Babylon – generation P” beskriver i en grotesk og syret form transitionen fra et kommunistisk samfund til et kapitalistisk samfund, hvor gamle myter i rivende hast blev erstattet af nye myter. Moskva karakteriseres i Pelevins bog som et moderne Babylon, hvor et nyt og uforstĂ„eligt sprog opstĂ„r. Dette sprog er kapitalismens og forbrugerismens sprog, der finder sit udtryk i reklamen, som er en ny form for propaganda for en forbrugermytologi, der har erstattet den kommunistiske mytologi.

Viktor Pelevin fik flotte anmeldelser i flere danske aviser. I dagbladet Information blev “Babylon – generation P” kaldt “en ĂŠdende og ond samfundssatire af den fabulerende slags” og i Politiken stod der, at romanen “skildrer en ny russisk virkelighed, hvor mĂ„let med alt er stĂžrre bĂ„ndbredde, mere kul pĂ„, flere penge, stĂžrre hastighed (...) Pelevins lĂžsrevne tegn gĂžr nas, for han skriver dem helt ind i vores nervesystemer. Babylon er et pĂ„trĂŠngende rĂ„b Ăžstfra.”

Er du biblioteksbruger eller elev?