Indledning
At læse argentinske Samanta Schweblin er som at bevæge sig ind i en drøm eller et mareridt. Børn forvandler sig til sommerfugle, en pige spiser levende fugle, og fortvivlede kvinder i brudekjoler venter klagende ved landevejen dér, hvor deres mænd har sat dem af. I sine bøger undersøger Schweblin menneskesindets mørkeste dyb, og uhyggen breder sig fra første side, når hun lader hverdagens situationer og relationer mellem mennesker udvikle sig til groteske scenarier, der både leder tankerne hen på de magisk realistiske forfattere fra Latinamerika og Franz Kafkas surrealistiske stil.
38857185
Blå bog
Født: 1978 i Buenos Aires, Argentina.
Uddannelse: Studier i filmvidenskab.
Debut: El núcleo del Disturbio, 2002.
Litteraturpriser: Den argentinske Fondo Nacional de las Artes-pris, 2001. Juan Rulfo-prisen, 2012.
Seneste udgivelse: Kentuki. Rosinante, 2021. (Kentukis, 2018). Oversat af Liv Camilla Skjødt. Roman.
Inspiration: Latinamerikanske forfattere som Jorge Luis Borges, Juan Rulfo, Julio Cortázar samt nordamerikansk litteratur.
Videoklip
