Hyggekrimi, arctic noir og femikrimi. Nina von Staffeldts kriminalromaner om Sika Haslund, der rodes ind i mysterier om smugling, korruption og gamle Nazi-skatte i Grønland er blevet kaldt mange ting. Med isfjelde og midnatssol som kulisse opklarer Sika mordgåder, samtidig med at hun som moderne alenemor tumler med parforholdsproblemer og overarbejde. Sideløbende med spændende plots giver Nina von Staffeldt et kærligt portræt af et land, en kultur og en hverdag, som hun kender indgående.
141413805
Blå bog
Født: I 1964, Frederiksværk.
Uddannelse: Cand.mag. i pædagogik og germansk filologi fra Københavns Universitet, 1992.
Debut: Frosne beviser. Milik, 2016.
Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis diplom, 2017.
Seneste udgivelse: Skyggebjørn. Alpha, 2025. (Krimi).
Inspiration: Monica Kristensen og Deon Meyer.
