Bydelen Nørrebro er udgangspunkt for Jesper Steins krimiserie om den hårdkogte og kompromisløse vicepolitikommissær Axel Steen. Opklaringsarbejdet, jagten på forbryderne og et kaotisk privatliv fortælles i en realistisk, rå og til tider poetisk tone, som forfatteren selv kalder ’2200 Noir’. Med romanerne ”Rampen”, ”Ædru” og ”Lejr” bevæger Jesper Stein sig væk fra krimigenren. Tidligere kendte temaer som alkoholisme og kuldsejlet familieliv formidles her gennem dels autofiktion og dels tragikomisk satire.
139951867
Blå bog
Født: 28. februar 1965 i Aarhus.
Uddannelse: Danmarks Journalisthøjskole, 1996.
Debut: Uro. Politikens Forlag, 2012. Krimi.
Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis Debutantpris, 2012. De Gyldne Laurbær, 2015. Harald Mogensen-prisen, 2018. Læsernes Bogpris, 2021.
Seneste udgivelse: Lejr. Politikens Forlag, 2025. Roman.
Inspiration: Michael Connelly.
Videoklip
Interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Hvidberg, marts 2022.
