VOOZH about

URL: https://lex.dk/Æreslegionen

⇱ Æreslegionen – Lex


Spring til hovedindholdet

Æreslegionen

Æreslegionen, ridder.
Af Raider9564.
Licens: CC BY SA 4.0

Æreslegionen er Frankrigs fornemste orden. Den blev indstiftet 1802 af Napoleon som led i hans bestræbelser for at styrke fransk nationalfølelse uden standshensyn. Medlemmerne skulle være militærpersoner, som havde udmærket sig, eller borgere, som havde forsvaret republikkens grundprincipper eller havde skabt respekt om retfærdighed og offentlig administration.

Faktaboks

Også kendt som

Légion d'honneur

Ordenens grader

Fra 1805 har ordenen haft de fem grader, der blev forbillede for mange udenlandske ordener:

  • ridder
  • officer (ridder af 1. grad)
  • kommandør
  • storofficer (kommandør af 1. grad)
  • storkors

Udlændinge kan dekoreres med Æreslegionen, men regnes ikke for medlemmer. Foruden personer kunne indtil 1962 også franske militære enheder, byer og institutioner modtage ordenen.

Ordenstegnet

Ordenstegnets udseende har varieret med de skiftende styreformer. Siden den 3. republiks dannelse i 1871 har dekorationen været en hvidemaljeret stjerne med fem arme formet som armene i et malteserkors med en krans af ege- og laurbærblade mellem armene og med republikkens kvindehoved i en medaljon; en ege- og laurbærkrans er bæreled.

Ordenstegnet bæres i et rødt bånd. Napoleon havde bevidst valgt den røde båndfarve, fordi den militære St. Ludvigsorden, indstiftet af Ludvig 14. i 1693, havde haft denne farve.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Medaljer og ordener

Nils Georg Bartholdy
dr.phil.
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image