VOOZH about

URL: https://lex.dk/Alexander_Stubb

⇱ Alexander Stubb – Lex


Spring til hovedindholdet

Alexander Stubb

Alexander Stubb ved en valgdebat den 26. januar 2024. Af Heikki Saukkomaa/Lehtikuva/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Faktaboks

Alexander Stubb

Cai-Göran Alexander Stubb

Født
1. april 1968

Den nyvalgte præsident svarer på spørgsmål fra pressen, februar 2024.

Alexander Stubb
Af Marina Takimoto/Zuma/Ritzau Scanpix.

Alexander Stubb er en finsk politiker, præsident fra 1. marts 2024. Han har en BA fra Furman University, Greenville, South Carolina, USA (1993), en MA fra Europakollegiet, Brugge, Belgien og en ph.d.-grad fra London School of Economics (1999).

Alexander Stubb var medlem af Europa-Parlamentet 2004–2008 og af Rigsdagen for Samlingspartiet 2011-2017 og desuden udenrigsminister 2008-2011, Europa- og udenrigshandelsminister 2011-2014, statsminister 2014-2015 samt finansminister 2015-2016. Han var partiformand for Samlingspartiet 2014-2016 og vicepræsident for Den Europæiske Investeringsbank 2017. Fra 2020 har Stubb været direktør for Skolen for Tværnational Forvaltning og professor ved Det Europæiske Universitetsinstitut.

I 2023 opstillede Samlingspartiet Stubb som kandidat til præsidentvalget, hvor han i 1. valgrunde opnåede 27,2 % af stemmerne og sammen med Pekka Haavisto med 25,8 %, der som den anden kandidat vandt over de syv øvrige opstillede kandidater, heraf yderligere 2 svensksprogede, og dermed den 28. januar 2024 gik videre til 2. valgrunde.

I præsidentvalgets 2. runde vandt den 55-årige Alexander Stubb (51,6 %) over modkandidaten, den 65-årige Pekka Haavisto (48,4 %), opstillet af et valgmandsforbund, med en marginal på 98.663 stemmer svarende til 3,2 procentenheder i et valg med en indenlandsk valgdeltagelse på 70,7 %. På selve valgdagen, den 12. februar 2024, var stemmefordelingen på landsplan 49,4 % til Stubb og 50,6 % til Haavisto, som nu deltog i et præsidentvalg for 3. gang. Begge kandidater havde et valgbudget, der oversteg 2 millioner euro, svarende til mere end 15 millioner kr., hvilket er det højeste nogensinde i et finsk præsidentvalg.

Alexander Stubb anmodede den 13. februar 2024 kutymemæssigt om at blive fritaget for sit partimedlemskab i Samlingspartiet og tiltrådte den 1. marts 2024 embedet som Republikkens præsident; han afløste dermed præsident Sauli Niinistö. Alexander Stubb blev herefter landets 13. præsident; den første dobbeltsprogede præsident med svensk som modersmål og den anden borgerlige siden J.K. Paasikivi.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Mette-Marit

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har modtaget en lungetransplantation. Kronprinsessen, der lider af lungefibrose, blev skrevet på akutlisten for transplantation den 5. juni.

👁 Image

Lionel Messi

Argentinske Lionel Messi satte i nat rekord til mændenes VM i fodbold og blev den herrespiller, der har deltaget i flest VM-slutrunder. Samtidig tangerede han rekorden for flest mål med 16 scoringer til VM gennem tiden.

👁 Image

Huleklosteret i Kyiv

Det kan tage op til to år at genopbygge Huleklosteret i Kyiv, der natten til den 15. juni blev ramt af et russisk missilangreb.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image