Caryl Churchill

Churchills magtkritik kommer blandt andet til udtryk i Cloud Nine (1979), der udforsker imperialistisk og seksuel undertrykkelse i en periode, der spænder fra det 1800-tallets britiske kolonier i Afrika til samtidens London. Stykket er særligt kendt for sin eksperimentelle form og mod-casting, hvor rollerne blandt andet spilles af modsat køn.

Hovedværket Top Girls udforskede i 1982 konsekvenserne for kvinderollen i kapitalismens og thatcherismens tidsalder. Førte akt udspiller sig i et absurd, tragisk-humoristisk univers, hvor berømte kvindefigurer fra historien, litteraturhistorien og billedkunsten møder karrierekvinden Marlene. Derefter udforsker de to efterfølgende akter i et ikke-lineært og tiltagende socialrealistisk narrativ Marlenes karriere- og familieliv, som afdækker, hvordan Marlenes karriereambitioner er sket på bekostning af både hendes familie og hendes følelsesmæssige liv. Førsteakten, såvel som de to efterfølgende akter, afdækker de ulige, og i yderste konsekvens umulige, vilkår i den mandsdominerede verden, som kvinden navigerer i mellem familie og moderskab, karriere, kærlighed, seksualitet og intellektuelt virke.

Serious Money (1987) er ligeledes en satirisk kapitalismekritik – skrevet på vers – af 1980'ernes moralske forfald i jagten på profit.

I nyere tid har Churchill beskæftiget sig med etiske problematikker som kloning af mennesker i A Number (2002), totalitarisme og frygt i Far Away (2000), mens det fragmentariske Love and Information (2012) med over 100 karakterer behandler den menneskelige bevidsthed i den digitale tidsalder.

Churchills udenrigspolitiske engagement er blandt andet kommet til udtryk i Seven Jewish Children – a play about Gaza (2009), som i syv korte scener diskuterer, hvordan historiske begivenheder videreformidles – eller ikke – til nye generationer.

Churchill har desuden bearbejdet og oversat flere dramatiske værker, herunder August Strindbergs Et Drömspel (A Dream Play, 2005).