Edward Bond

Edward Bond var en engelsk dramatiker. Bond tilhører andengenerationen i den engelske teaterrenæssance, der opstod med John Osbornes Look Back in Anger i 1956 (på dansk Ung vrede, 1958).

Bonds første skuespil, Saved (1966), chokerede såvel den daværende censur som publikum ved en naturalistisk skildring af et arbejdermiljø på et absolut eksistentielt nulpunkt, specielt en scene, hvor han lader en baby i en barnevogn blive stenet ihjel af en gruppe unge mænd, der ellers kun har tiden at slå ihjel.

I de følgende stykker udviklede Bond sit eget specielle teatersprog, der forener naturalisme med ekspressionisme, bl.a. inspireret af Bertolt Brechts episke teater og Antonin Artauds 'grusomhedens teater'. Men også Shakespeare spiller en central rolle: i Shakespeare-trilogien — Lear (1972), The Sea (1973) og Bingo (1974) — begår Bond en slags rituelt fadermord, kunstnerisk som eksistentielt. Dette opgør viser samtidig begrænsningerne i Bonds marxistiske fornuftsteater (han kalder det selv "rational theatre"). Det er teatralsk fascinerende, men dets budskaber skæmmes i nogen grad af politiske og filosofiske forenklinger.