Henning Carlsen

Henning Carlsen var en dansk filminstruktør. Henning Carlsen var en af de centrale skikkelser i moderne dansk film. Hans dokumentarfilm De gamle (1961), Familiebilleder (1964) og Ung (1965) fremstår som hovedværker i moderne dansk dokumentarfilm med deres nuancerede skildringer af livsformer og holdninger i 1960'ernes danske velfærdssamfund.

Henning Carlsens første spillefilm Dilemma (1962) efter Nadine Gordimers roman A World of Strangers (1958, da. I fremmed land, 1959) var en illegalt optaget skildring af racekonflikternes Sydafrika.

I 1966 fik Carlsen et internationalt gennembrud med sin betydeligste film Sult. Filmatiseringen af Knut Hamsuns roman med den svenske skuespiller Per Oscarsson i hovedrollen var en psykologisk intens og filmisk stærk skildring af fysisk opløsning og eksistentiel krise. Filmen er optaget i Kulturkanon.

Efter 1967 fortsatte Henning Carlsen med filmatiseringer, bl.a. af Jens August Schade og Aksel Sandemose, men uden samme succes. Et samarbejde med Benny Andersen førte bl.a. til Man sku' være noget ved musikken (1972), der var et forsøg på at forny den danske folkekomedie.

I 1986 kom Carlsens internationale ambitioner til udtryk i den engelsksprogede Oviri med Donald Sutherland i hovedrollen som maleren Paul Gauguin. Carlsen har endvidere haft indflydelse på filmkunstens udbredelse i Danmark som leder af den københavnske biograf Dagmar Teatret 1968-81.

Henning Carlsen lavede desuden Hamsunfilmatiseringen Pan (1998) og I Wonder Who's Kissing You Now (1998) efter Ib Lucas' bog Silhuetter (1995). Erindring og forgængelighed er et fælles tema i de ellers vidt forskellige film Springet (2007) efter eget manuskript og (2012) Erindring om mine bedrøvelige ludere efter en roman af Gabriel García Márquez.