VOOZH about

URL: https://lex.dk/Heraklit

⇱ Heraklit – Lex


Spring til hovedindholdet

Heraklit

Faktaboks

Heraklit

Herakleitos

Født
540 f.v.t.
Død
480 f.v.t.
Levetid - kommentar
Fødsels- og dødsår er omtrentlige.

Heraklit var en græsk filosof fra Efesos i Lilleasien. Hans filosofi er overleveret i form af en række korte aforismer, hvis komprimerede form gav ham tilnavnet "den dunkle" og har ført til vidt forskellige tolkninger af hans filosofi.

Mens de tidligste græske filosoffer var optaget af at bestemme, hvad verden består af, og hvordan den har udviklet sig, beskæftigede Heraklit sig mere med at forklare den indre sammenhæng i såvel den fysiske som den menneskelige verden. Han siges at have udtalt, at "alt flyder" (græsk panta rei); det betyder ikke, at den fysiske verden er kaotisk, men at den er i konstant forandring. Alt består nemlig af modsætninger, som holder hinanden i skak og er underkastet en lovmæssighed.

Denne lovmæssighed betegnede Heraklit som logos, der betyder det talte ord, forklaring, fornuft og fornuftsprincip. Logos identificeres dels med gud, hvis magt er absolut, dels med ild forstået som en substans, der er i evig bevægelse; ild kan udveksles med alt i verden, ligesom guld kan omsættes til varer. Logos er tilgængelig for enhver, der bruger sin fornuft, men det gør ifølge Heraklit kun de færreste. Han giver derfor ofte udtryk for foragt for sine medmennesker, der negligerer logos og ikke forstår, at der er én lov, der styrer både naturen og samfundet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Filosofi og filosoffer - oldtiden

Tue Emil Öhler Søvsø
Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image