Humphry Davy

Humphry Davy, 17.12.1778-29.5.1829, britisk kemiker og opdager af flere grundstoffer. Humphry Davy var selvlært, men gjorde hurtigt karriere og blev i 1802 professor i kemi ved Royal Institution i London. Han var en glimrende taler, og hans offentlige foredrag om kemi tiltrak store menneskemængder. Humphry Davy blev rigt belønnet for sin videnskabelige indsats, bl.a. med en pris, han modtog af Napoleon midt under Napoleonskrigene. Han blev adlet i 1818 og var i 1820-27 præsident for Royal Society.

Humphry Davys første vigtige arbejde var en undersøgelse af nitrogenoxider, hvor han bl.a. opdagede dinitrogenoxids (lattergas) bedøvende egenskaber, men det var hans elektrokemiske arbejder, der for alvor gjorde ham berømt. I 1807 anvendte han det nylig opfundne batteri til at isolere to nye metaller, natrium og kalium, og året efter gentog han succesen ved at isolere magnesium, calcium, strontium og barium. I forbindelse med sit arbejde med kemisk-elektriske processer opdagede han i 1811 den lysende kulbue, der i 1840'erne blev udviklet til en elektrisk lyskilde. Vigtigere var det, at hans opdagelser førte til en ny opfattelse af grundstofferne, der brød med visse af Lavoisiers idéer. Således viste Humphry Davy, at ikke alle syrer indeholder oxygen (hvilket Lavoisier havde hævdet), idet han i 1810 påviste, at saltsyre er et sammensat stof af vand og hydrogenklorid, mens klor er et grundstof. Det var først med Davys undersøgelser, at det moderne grundstofbegreb blev en bestanddel af kemien.

Også som teknisk kemiker gjorde Humphry Davy en stor indsats. Han skrev i 1813 den første omfattende bog om kemiens nytte for landbruget, og i 1815 opfandt han en sikkerhedslampe, der kunne forhindre mange af de eksplosioner (af methan), der hjemsøgte de engelske kulminer. Pga. dybere minegange og øget kulproduktion skete der dog ikke færre eksplosioner.

Humphry Davy havde ikke nogen bestemt filosofisk opfattelse, men var i en periode inspireret af naturromantikken. Han var optaget af spørgsmålet om stoffers inderste struktur, som han ikke mente var at finde i atomerne, men nærmere i elektriske kræfter. Selvom Davy afviste Daltons atomteori, var han en af periodens største videnskabsmænd og hører til den moderne kemis grundlæggere.