Jeremias' Bog

Jeremias' Bog er den anden af de fire "store" profetbøger i Det Gamle Testamente. Profeten Jeremias' liv og modstanden mod ham tolkes i Jeremias' Bog som udtryk for den afvisning, judæerne viste Guds advarsler. Hans biografi er derfor en del af den retfærdiggørelse af Guds straf, som karakteriserer tiden under eksilet 587/586-539/538 f.Kr. (det babyloniske fangenskab) og tiden derefter. Således må samlingen og redaktionen af Jeremias' Bog primært tilskrives deuteronomismen. Denne litterært-teologiske strømning sætter sit præg på bogen i en sådan grad, at det kan være svært at afgøre, hvilke profetord der stammer fra Jeremias selv, og hvilke der hører til de redaktionelle lag.

Jeremias' Bog 1-25 består primært af orakler, der i et billedrigt sprog forkynder Guds dom over sit folk. Ind i disse kapitler er vævet nogle prædikener, fx kap. 7, hvori Gud gennem Jeremias undsiger en tempelkult, der er skilt fra en etisk adfærd. Særlig interesse har Jeremias' såkaldte konfessioner påkaldt sig; det er korte digte, hvori profeten beklager sit embede og dets uafvendelighed. Kap. 26-45 indeholder fortællinger om tiden før og under Jerusalems belejring. I kap. 30-31, den såkaldte "trøstebog", findes dog frelsesorakler til det udvalgte folk, bl.a. ordene om den nye pagt, som spiller en afgørende rolle i Det Nye Testamente (Jeremias' Bog, 31, 31-34, jf. Brevet til Hebræerne, 8, 8-13). Jeremias' Bog slutter med en række orakler imod de fremmede stater, som overfaldt Juda Rige.