Michael Moritzen

Michael Moritzen er en dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterchef og søn af Henning Moritzen.

Michael Moritzen var skuespiller ved Aarhus Teater i 1981-1982, derefter freelance i København. I 1999-2000 var han leder på skuespillinjen på Statens Teaterskole og i 2001-2002 chef for Folketeatret.

Michael Moritzens talent tenderede fra begyndelsen mod lystspil og komedie, fx i Gustav Esmanns Den kære familie (Nørrebros Teater 1982) og George Bernard Shaws Man kan aldrig vide (Hvidovre Teater 1983). Han har med sans for det karikerede vanvid spillet komedieroller som Ludvig Holbergs Don Ranudo (Grønnegårds Teatret 1989) samt Admiralen i Gilbert & Sullivans Pinafore og Holbergs Erasmus Montanus på Folketeatret i hhv. 1997 og 1999.

En mere naturalistisk alvorlig karakteriseringsevne har vist sig, fx i Nikoline Werdelins Liebhaverne og Astrid Saalbachs Aske til aske — støv til støv på Husets Teater (1992 og 1998). En tragikomisk præstation var monologen Et latterligt menneskes drøm efter Fjodor Dostojevskij (CaféTeatret 2005).

Af iscenesættelser kan nævnes Peter Asmussens Øjne, Juliane Preislers Forår og Kjeld Abells Miss Plinckby's kabale, alle på Hippodromen 1995, 2000 og 2001. Han har haft filmroller i bl.a. Morten Henriksens De nøgne træer (1991).

Michael Moritzen udsendte i 2011 bogen Respekt – Elleve samtaler om at være skuespiller.

Michael Moritzen var modtager af Marguerite Vibys Jubilæumsfond i 2022.