Niue

De første bosættere kom til Niue fra Samoa eller Østpolynesien for mere end 1000 år siden. I 1500-tallet ankom en ny gruppe fra Tonga. James Cook, der som den første europæer besøgte øen i 1774, kaldte den Savage Island under indtryk af beboernes udseende og fjendtlige adfærd.

I 1854 var kristendommen udbredt på hele øen, og i 1860'erne blev den flere gange hjemsøgt af skibe, der på piratagtig maner jagtede arbejdskraft, der kunne udnyttes bl.a. i Peru. Niue blev i 1900 et britisk protektorat, som dog allerede i 1901 blev overdraget til New Zealand.

I 1974 indførte Niue selvstyre efter en folkeafstemning, der gav tre muligheder: uafhængighed, selvstyre eller fortsat territorie under New Zealand.

Niue er en hævet koralø med begrænsede muligheder for landbrug. Der dyrkes taro på øen især til eget forbrug. Egentligt erhvervsliv findes ikke, og samfundsøkonomien er afhængigt af overførsler fra New Zealand. Befolkningen bor i en række småbyer langs ringvejen rundt om øen. Flere initiativer for at skabe en økonomisk udvikling, herunder faciliteter for turister, er blevet hæmmet af øens isolerede beliggenhed, ringe størrelse og flere gange også af orkaners ødelæggelser. I 2004 blev hovedstaden Alofi genstand for omfattende skader forårsaget af orkanen Heta.

Niue er medlem af Pacific Island Forum og har sammen med andre østater arbejdet for at sætte klimaforandringer på den internationale dagsorden. Niue bliver som andre øsamfund hårdt ramt af klimaforandringer uden selv at bidrage nævneværdigt til dem.

I 2020 blev Niue verdens første dark sky land, som betyder, at man aktivt forhindrer lysforurening.

• Alofi
• Oceanien
• Polynesien