VOOZH about

URL: https://lex.dk/Olaf_Johannessen

⇱ Olaf Johannessen - Dansk skuespiller - Karriere - Lex


Spring til hovedindholdet

Olaf Johannessen

Faktaboks

Olaf Johannessen
Født
1961

Olaf Johannessen er en færøsk skuespiller, søn af Eyðun Johannessen. Olaf Johannessen blev i 1980'erne ansat på Aarhus Teater, hvor han bl.a. spillede den unge Per i Henrik Pontoppidans Lykke-Per (1988, i tv 1989), titelrollen i Bernard-Marie Koltès' Roberto Zucco (1991) og Hamlet (1992).

Olaf Johannessens roller

I 1993 spillede han Osvald i Henrik Ibsens Gengangere, en rolle, han i 1999 igen spillede på Det Kongelige Teater, hvortil han var kommet i 1994.

Siden har Olaf Johannessen markeret sig i et moderne repertoire som Claus Beck-Nielsens Ci-vi-li-sa-tion (2000) og Sartres Urene hænder (2001) på Det Kongelige Teater.

Olaf Johannessens faste tilknytning til nationalscenen sluttede 2004. Allerede inden, men især derefter, har han på mindre scener, ved de roller han har valgt at spille, udviklet sit talent med træk af upålidelighed, farlighed og eksplosiv vrede, bl.a. i Mark Ravenhills Knivskarpe Polaroider (2000) og Richard Dressers Under bæltestedet (2005, begge på CaféTeatret), i Strindbergs Pelikanen (Teatret ved Sorte Hest 2004), samt med destruktiv mani i monologen Historien om Dr. B over en fortælling af Stefan Zweig (Lone Star Productions 2005).

Olaf Johannessen modtog Lauritzen-prisen i 2010 og Teaterpokalen i 2014.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Skuespillere i 1900-tallet

Anne Liisberg
cand.mag. Dansk og Dramaturgi, ISCENE
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image