VOOZH about

URL: https://lex.dk/Pasquino

⇱ Pasquino – Lex


Spring til hovedindholdet

Pasquino

Pasquino på Piazza Pasquino.
Af Steen Fastholm.
Pasquino. Il Babuini på Via del Babuino.
Af Steen Fastholm.

Pasquino, en af de "talende" statuer i Rom. Den stærkt ødelagte statue på Piazza Pasquino nær Piazza Navona stammer oprindelig fra en hellenistisk figurgruppe fra 200-t. f.Kr. og er opkaldt efter en meget oppositionslysten skomager, der i middelalderen boede her i kvarteret.

Statuen står på en piedestal, der fra 1500-t. blev en slags opslagstavle for kritik af myndighederne, ikke mindst den pavelige kurie. De mange spottevers, sentenser og bramfrie bemærkninger om magthaverne fandt ofte sted i dialog med andre statuer som Marforio (i dag på Capitolmuseet), Madama Lucrezia (ved San Marco) og "Il Babuino" i Via del Babuino. Denne folkelige sikkerhedsventil under det autoritære pavestyre eksisterede frem til Kirkestatens endeligt i 1870. Ordet pasquinade dækker således over en kritisk, ironisk kommentar.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Italiens historie 1350-1796

Gert Sørensen
Seniorforsker, dr.phil., Københavns Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Mette-Marit

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har modtaget en lungetransplantation. Kronprinsessen, der lider af lungefibrose, blev skrevet på akutlisten for transplantation den 5. juni.

👁 Image

Lionel Messi

Argentinske Lionel Messi satte i nat rekord til mændenes VM i fodbold og blev den herrespiller, der har deltaget i flest VM-slutrunder. Samtidig tangerede han rekorden for flest mål med 16 scoringer til VM gennem tiden.

👁 Image

Huleklosteret i Kyiv

Det kan tage op til to år at genopbygge Huleklosteret i Kyiv, der natten til den 15. juni blev ramt af et russisk missilangreb.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image