Ragnar Lodbrog

Det historiske grundlag for Ragnar Lodbrog er usikkert, selvom han traditionelt identificeres med den historiske viking Reginheri, der i 845 plyndrede Paris med en flåde på 150 skibe og 5.000 krigere. For at opgive belejringen af byen fik han 2.570 kg. guld og sølv af den vestfrankiske konge Karl 2. den Skaldede. På vejen tilbage ad Seinen hærgede han St. Germain-klostret, og tilbage i Danmark blev han ramt af sygdom og døde.

Ragnars historie, som den fortælles hos Saxo og i Ragnar Lodbrogs saga, er løsrevet fra sit mulige historiske udgangspunkt og fremstår som et konglomerat af beretninger af forskellig oprindelse.

Sit tilnavn får Ragnar ifølge Saxo og sagaen på grund af de lodne bukser, han ifører sig for at modvirke en drages dræbende gift, da han tager af sted for at besejre den drage eller lindorm, som bevogter den götiske jarledatter Tora Borghjort. Ifølge sagaen får han syet noget mærkeligt tøj: nogle lodne bukser og en lodden kappe, som han koger i beg og ruller i sand. Tilnavnet Lodbrog (oldislandsk loðbrók) betyder lodne bukser.

Efter drabet på lindormen bliver Tora Ragnars første kone, men hun dør efter at have født to sønner. I sorg over sit tab tager Ragnar på togt, og undervejs møder han Kraka, der bliver hans anden kone. Kun i den islandske saga, ikke hos Saxo, optræder Kraka som Ragnar Lodbrogs kone.

Med Tora og Kraka har Ragnar sønner, som bliver berømte krigere (se Lodbrogsønnerne). Kendtest af disse er nok Ivar Benløs. I sagaen overhales Ragnar Lodbrog af sine sønners berømmelse, og for selv at vinde udødeligt ry tager han på togt mod England, hvor han ender sine dage i den engelske kong Ellas ormegård. Mens han sidder i ormegården, kvæder han 29 strofer om sine drabelige bedrifter, hvor han bl.a. siger de berømte ord:

"Grynte ville grisene, hvis galtens kår de kendte." Dette kvad, Ragnar Lodbrogs dødskvad, er udelukkende overleveret fuldstændigt i islandske håndskrifter. I den form, sagaen er overleveret, og hos Saxo citeres kun nogle få strofer og omtales, at han kvæder kvadet.

Den historiske kong Ella af Northumberland faldt i 867 ved York under et angreb af Lodbrogsønnerne. Deres erobringstogt tolkes i den nordiske overlevering som faderhævn, idet de fanger kong Ella og "rister ham en blodørn", dvs. brækker hans ribben og flår skindet af hans ryg.

Ifølge den islandske overlevering får Ivar Benløs et landområde, hvor han grundlægger enten York (ifølge Totten om Ragnars sønner) eller London (Ragnar Lodbrogs saga).

I senere tid har historien om Ragnar Lodbrog fået nyt liv gennem serien Vikings (2013-2020), skabt af Michael Hirst for den canadiske TV-kanal History, der bl.a. er en adaptation af Saxo og Ragnar Lodbrogs saga.

• saga
• Saxo