Ruhrdistriktet, industriområde i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen omkring sammenløbet mellem floderne Ruhr og Rhinen og byerne Duisburg, Bottrop, Oberhausen, Mülheim, Essen, Gelsenkirchen, Bochum, Dortmund, Hagen og Herne; 4434 km2 og 5,3 mio. indb. (2004).
Ruhrdistriktets økonomiske betydning hidrører fra stenkulsforekomsterne, der i den sydlige del, Ruhrzonen, ligger oppe i overfladen. Jo længere man bevæger sig mod nord gennem Hellwegzonen og Emscherzonen, jo dybere ligger kullene, indtil de i den nordlige del af Lippezonen ligger i 1800 m dybde. Disse kulforekomster har dannet grundlag for en omfattende jern- og stålindustri, kemisk industri og maskinindustri. I dag brydes kul kun i den nordlige del af Ruhrdistriktet, mens de sydlige områder er overgået til at være beboelses- og friluftsområder.
Jern- og stålindustrien er blevet overhalet af andre industribrancher både med hensyn til beskæftigelse og produktion. Maskin- og bilindustri, elektroteknisk, finmekanisk og kemisk industri samt elektronikindustrier er nu blandt de førende. Især er mange beskæftiget ved forskning knyttet til de seks universiteter, der er opstået siden 1964, og med konsulentvirksomhed, handel og transport.
Ruhrdistriktet råder over et tætmasket jernbane-, vej- og vandvejsnet. Floden Rhinen og kanalerne Wesel-Datteln, Datteln-Hamm, Rhein-Herne og Dortmund-Ems sætter området i forbindelse med de nordvesteuropæiske havne og industriområder, mens Mittellandkanalen forbinder Ruhrområdet med bl.a. Berlin.
Kulmine- og højovnsområderne er delvis afløst af grønne bælter, der strækker sig fra nord til syd, af skove, naturgenopretningslandskaber og boligområder.
Læs også om Nordrhein-Westfalen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.