VOOZH about

URL: https://lex.dk/SES_Festival

⇱ SES Festival - Endagsmusikfestival - Vision - Læs mere – Lex


Spring til hovedindholdet

SES Festival

Publikum til SES Festival i 2025.

SES Festival
Af Jacob Schultz/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

SES Festival er en årlig endagsmusikfestival på Vojens Speedway Center.

SES Festival blev afholdt første gang lørdag den 24. maj 2025 som en del af 50-årsjubilæet for Danmarks nationale speedwayarena. Navnet SES skyldes, at det professionelle speedwayhold fra Vojens hedder SES – Sønderjylland Elite Speedway. I 2026 bliver SES Festival afholdt lørdag den 23. maj.

Visionen

Jacob Olsen (f. 1972) er direktør for SES Festival.

Da speedwaypromotoren Jacob Olsen ved årsskiftet 2018/2019 overtog Vojens Speedway Center, opstod tanken om, at anlægget kunne anvendes til andre formål end speedwayløb. Hermed opstod ideen til en musikfestival, fordi man i forvejen besidder alle faciliteter til at skabe større events. På grund af covid-19-pandemien blev projektet dog udsat og først genoptaget i 2024.

En ledelse bestående af Jacob Olsen, Helge Frimodt Pedersen, Christina Thomas Lassen, Jens Jørgen Forum, Anette Ravn Olsen, Maiken Friis-Krüger og Ib Søby iværksatte den første udgave i 2025 med hjælp fra et stort antal lokale frivillige medarbejdere. Musikprogrammet blev udarbejdet i samarbejde med den århusianske impresario Kai Koitzsch.

2025

Over 5.000 gæster besøgte den første udgave med følgende bands og artister: Jonah Blacksmith, Theresa Rex, Barcode Brothers, Carpark North, Mumle, Malte Ebert, Queen Machine, Shu-bi-dua 2.0, ItaloBrothers, Pil, L.I.G.A og Hjalmer. Få uger efter besluttede ledelsen at gøre SES Festival til en årligt tilbagevendende begivenhed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Festivaler og institutioner

Morten Michelsen
professor, Aarhus Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Mette-Marit

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har modtaget en lungetransplantation. Kronprinsessen, der lider af lungefibrose, blev skrevet på akutlisten for transplantation den 5. juni.

👁 Image

Lionel Messi

Argentinske Lionel Messi satte i nat rekord til mændenes VM i fodbold og blev den herrespiller, der har deltaget i flest VM-slutrunder. Samtidig tangerede han rekorden for flest mål med 16 scoringer til VM gennem tiden.

👁 Image

Huleklosteret i Kyiv

Det kan tage op til to år at genopbygge Huleklosteret i Kyiv, der natten til den 15. juni blev ramt af et russisk missilangreb.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image