T-økse

I Europa kendes T-økser fra mange forskellige områder. Den sydøstligste udbredelse er Ukraine og Jernporten på Balkan. Mod øst og nordøst findes de i Hviderusland, Polen og Baltikum, og vestpå er de udbredt i Nordøstfrankrig og Holland. De nordligste forekomster er Danmark, Nordtyskland og Skotland.

Det ser ud til, at de første T-økser opstod i en jæger-samler-kontekst før den første kontakt med bønderne. De ældste T-økser har man fundet ved Jernporten på Balkan omkring 6800 f.v.t., såsom på lokaliteten Lepenski Vir i Serbien. Fra senere tid, ca. 5000 f.v.t., har man fundet T-økser fra jæger-samlere i Litauen, Nordtyskland, Holland og Skotland samt fra nogle bondekulturer i Centraleuropa. Det ser således ud til, at denne teknologi spredte sig gennem gennem kort tid og over store afstande.

Øksernes anvendelse forstatte i Europa indtil omkring 3700 f.v.t. Nogle forskere har foreslået, at genstandene i visse områder, bl.a. i Belgien, repræsenterer en teknologisk overgang fra jæger-samlere til bønder. Der er dog ikke enighed blandt arkæologerne; andre mener, at økserne er tegn på en teknologisk inflydelse, som bønderne har haft på jæger-samler-grupperne.

Sammenfattende kan det siges, at T-økser har været brugt af forskellige arkæologiske kulturer med forskellige levemåder, jæger-samlere og bønder. Deres udbredelse vidner om intense og komplekse netværk blandt disse europæiske forhistoriske grupper.

I Danmark opstod T-økserne i den sidste del af jæger-samler-kulturen Ertebøllekulturen, omkring 4700-4000 f.v.t., hvor de erstattede en anden hjortetaksøkse, rosenøksen, som forsvandt omkring 4500 f.v.t. Det er sandsynligt, at T-økserne blev introduceret i Ertebøllekulturen på nogenlunde samme tid som keramikken, som opstod i Danmark omkring 4800-4700 f.v.t. Både keramikken og T-økserne er derfor nok et resultat af eksterne indflydelser fra andre jæger-samler-grupper. T-økserne forsvandt fra Danmark med bondestenalderens opståen ca. 4000 f.v.t.

Desuden er der geografiske forskelle i udbredelsen af T-økser i Danmark. Der findes således talrige af disse genstande i Jylland og på Fyn, hvorimod de er sjældne i Østdanmark (Sjælland og Lolland-Falster). I Jylland skyldes det sandsynligvis, at kronhjortene har større og mere velegnede takker end på Sjælland, hvor hjortetakkene bliver for spinkle til disse genstande. I Østdanmark er øksetyper lavet af flint og bjergart derfor mere udbredt.

Ornamenterede hjortetaksøkser, bl.a. T-økser, fandtes også i bronzealderen mellem 1500-800 f.v.t., både i Europa og i Danmark. De var både ornamenterede og uornamenterede.