VM i speedway for par

I 1936 indstiftede FIM det første årlige individuelle verdensmesterskab i speedway. I de første udgaver omkring 2. verdenskrig deltog primært kørere, som også havde en professionel karriere i Storbritannien. Siden 1957 har man også kørt et mesterskab i 1000 meter langbane.

For at udbrede sporten indstiftede FIM i 1960 et verdensmesterskab for landshold. I realiteten var det kun en god håndfuld nationer, som kunne mønstre et landshold med fem eller seks kørere af internationalt format. For at give nationer med en mindre bredde en mulighed for at deltage i officielle mesterskaber opstod derfor ideen om et verdensmesterskab for par. Efter indledende kvalifikationsrunder mødtes de syv bedste landshold i en VM-finale, hvor holdene dystede med to mod to på banen over 21 heats. Efter 1993 blev par-VM dog sammenlagt med hold-VM.

I kraft af perioden med par-VM kunne en kører vinde hele fire verdensmesterskaber på en og samme sæson. Det er dog kun sket en gang i speedwayhistorien, og det var danskeren Erik Gundersen, som i 1984-1985 var indehaver af samtlige fire titler.

Muligheden for flere VM-titler årligt var også baggrunden for den store danske medaljehøst i 1970'erne og 1980'erne, hvor Ole Olsen, Erik Gundersen, Hans Nielsen, Tommy Knudsen med flere var dominerende i en regulær guldalder i dansk speedway.

I 1968 og 1969 blev der kørt to uofficielle finaler.

• 1968 Kempten: Sverige, Fundin og Harrysson – DK nr. 6
• 1969 Stockholm: New Zealand, Mauger og Andrews – DK nr. 4
• 1970 Malmø: New Zealand, Mauger og Moore – DK nr. 5
• 1971 Rybnik: Polen, Wyglanda og Szczakiel – DK ikke i finale
• 1972 Borås: Storbritannien, Wilson og Betts – DK ikke i finale
• 1973 Borås: Sverige, Michanek og Jansosn – DK sølv (Olsen og Bøgh)
• 1974 Manchester: Sverige, Michanek og Sjösten – DK ikke i finale
• 1975 Wroclaw: Sverige, Michanek og Jansson – DK bronze (Olsen og Henningsen)
• 1976 Eskilstuna: Storbritannien, Louis og Simmons – DK sølv (Olsen og Thomsen)
• 1977 Manchester: Storbritannien, Collins og Simmons – DK ikke i finale
• 1978 Katowice: Storbritannien, Kennett og Simmons – DK bronze (Olsen og Thomsen)
• 1979 Vojens: Danmark, Ole Olsen og Hans Nielsen
• 1980 Krsko: Storbritannien, Collins og Jessup – DK bronze (Olsen og Nielsen)
• 1981 Katowice: USA, Penhall og Schwartz – DK nr. 5
• 1982 Liverpool, AU: USA, Sigalos og Schwartz – DK bronze (Olsen og Nielsen)
• 1983 Göteborg: Storbritannien, Collins og Carter – DK bronze (Nielsen og Gundersen)
• 1984 Lonigo: Storbritannien, Collins og Morton – DK sølv (Nielsen og Gundersen)
• 1985 Rybnik: Danmark, Erik Gundersen og Tommy Knudsen
• 1986 Pocking: Danmark, Erik Gundersen og Hans Nielsen
• 1987 Pardubice: Danmark, Erik Gundersen og Hans Nielsen
• 1988 Bradford: Danmark, Erik Gundersen og Hans Nielsen
• 1989 Leszno: Danmark, Erik Gundersen og Hans Nielsen
• 1990 Landshut: Danmark, Hans Nielsen og Jan O. Pedersen
• 1991 Poznan: Danmark, Hans Nielsen og Jan O. Pedersen
• 1992 Lonigo: USA, Hancock og Ermolenko + Corry – DK nr. 5
• 1993 Vojens: Sverige, Rickardsson, Gustafsson + Jonsson – DK bronze (Nielsen, Knudsen + Karger)

• speedway
• VM i speedway
• Speedway of Nations