albueleddet

Leddet mellem overarmsknoglen og albuebenet (articulatio humero-ulnaris) fungerer som et hængsel- eller skrueled for albueleddets stræk- og bøjebevægelser. Albuebenet griber som en tang rundt om overarmsknoglens spoleformede ledflade (trochlea humeri) og danner et fremspring (olecranon) på bagsiden, som kan ses og føles under huden som albuespidsen. En del af denne spids passer ind i en fordybning på bagsiden af overarmsknoglen (fossa olecrani). Det gør det muligt at strække armen helt. På hver side af overarmsknoglen mærkes de benede ledknogler (epikondyler), som er fæste for stræk- og bøjemuskulatur for både albuen, håndleddet og fingrene.

Udover underarmens stræk- og bøjebevægelser kan underarmen også drejes udad og indad i albueleddet. Det skyldes, at leddet mellem overarmsknoglen og spolebenet (articulatio humero-radialis) er et kugleled. Det kugleformede ledhoved (capitulum humeri) ligger på overarmsknoglen ved siden af trochlea og passer ind i den konkave ledflade (fovea articularis) i hovedet af spolebenet. Sidekanten af dette hoved (circumferentia articularis) danner en glideledforbindelse med albuebenet (articulatio radio-ulnaris), så spolebenet kan dreje både i forhold til overarmsknoglen og albuebenet. Spolebenets bevægelser overføres til hånden, som totalt kan drejes mere end 180° uden at overarmen bevæges.

Et ringformet ledbånd (ligamentum anulare radii) holder spolebenet i tæt kontakt med albuebenet. Til dette bånd fæster det radio-humerale sideligament (ligamentum collaterale radii) sig og muliggør stabilitet, samtidig med at spolebenet kan rotere og flektere. På den ulnare side er der et almindeligt kollateralligament. Begge ligamenter er en forstærket del af den fibrøse kapsel, som hele albueleddet er omgivet af. Den er ret løs for ikke at hindre de normale bevægelser. På den måde kan albueleddet bevæges omtrent 150° rundt om en akse; hos kvinder ofte mere. Drejning af underarmen med håndfladen fremad kaldes supination. Den modsatte bevægelse, med håndfladen bagud, kaldes pronation.

Bevægelserne i albueleddet sker ved hjælp af muskler i både over- og underarmen. Den stærkeste strækmuskel er den trehovedede tricepsmuskel (musculus triceps brachii) langs bagsiden af overarmen. Den stærkeste bøjemuskel er overarmsmusklen (musculus brachialis) på forsiden af overarmen. Den fæster sig på albuebenet. Den tohovedede bicepsmuskel (musculus biceps brachii) ligger uden på denne. Den har en kraftig sene, som kan føles foran det bøjede albueled og som fæstner sig på spolebenet. Bicepsmusklen bidrager også til at dreje hånden i supinationsstilling. Den modsatte bevægelse (pronation) sker ved hjælp af muskler i underarmen (musculus pronator teres, musculus pronator quadratus).

I underarmen går den slanke musculus brachioradialis fra lateralsiden af overarmsknoglen, langs spolebenet og næsten ned til håndleddet. Den er let at palpere. Også de lange fingermuskler, som udgår fra epikondylerne, kan siges at bidrage til fleksion i albueleddet, men i meget lille grad på grund af deres nære beliggenhed til fleksionsaksen.

Hovedarterien til armen (arteria brachialis) deler sig foran albueleddet i to dele: arteria radialis og arteria ulnaris. Samlevenerne (venerne) ligger ofte lige under huden i albuegruben (fossa cubiti) og muliggør blodprøvetagning her. Normalt bruges den store medianvene (vena mediana cubiti) til dette.

De tre hovednerver til armen passerer også albueleddet. Nervus medianus til blandt andet flere af underarmens bøjemuskler passerer midt foran leddet. Nervus radialis til håndens strækmuskulatur går foran ydre humerusepikondyl. Nervus ulnaris går bag indre epikondyl. Denne nerve ligger ret ubeskyttet under huden og giver en ubehagelig, prikkende fornemmelse på lillefingersiden af hånden, hvis man får et slag/stød mod indersiden af albuen (albuestød).

Næst efter skulderen er det albuen, der hyppigst går af led (luksation). Især er småbørn udsat. Når de falder og tager fra med strakt arm, kan albuebenet glide bagud, fordi ledfladen hos børn endnu er forholdsvis flad. Når nogen trækker dem hårdt i armen, kan spolebenet gå af led. Dette skyldes, at ringligamentet rundt om spolebenets hoved hos børn er løsere end hos voksne.

Brud i albueregionen kan forekomme, især ved fald med strakt arm. Sådanne brud behandles med den største omhu og kræver næsten altid hospitalsindlæggelse, nogle gange også operation på grund af faren for skade på de omkringliggende nerver. Træning efter albueskader er vigtig for at genvinde bevægeligheden i leddet.

Betændelse i en slimsæk (bursitis) er relativt hyppig og kendetegnes ved en markant hævelse rundt om albuespidsen, som da bliver vanskelig at palpere. Ved øget væskemængde (hydrops) eller blødninger (hæmartrose) i selve ledhulen vil hævelsen i stedet mærkes på hver side af albuespidsen.

Ledmus eller frit legeme (corpus librum) i albueleddet skyldes, at en del af ledbrusken bliver afstødt og flyder omkring i ledhulen. Det kan give øget slid på leddet, smerter og låsningstendenser, og bruskstykket bør fjernes operativt.

Tennisalbue er en betegnelse for betændelse omkring ydre (laterale) epikondyl. Her fæster muskler, som både drejer hånden udad og strækker håndleddet opad/bagud. Tilstanden kan forekomme hos tennisspillere, men også hos andre, der bruger hånden til ensidigt arbejde. Tilstanden kan være smertefuld, men ikke farlig. Den kræver ro, eventuelt med armen i slynge, og/eller medicinsk behandling. Da senerne til fingrenes strækmuskler også fæster sig her, kan de samme symptomer opstå for eksempel ved brug af computermus.

• armen
• musklerne
• led
• Hueters linje