Oprindelig blev bremserne aktiveret ved et kabel fra fodtrykket på en bremsepedal eller en bremsestang. I dag benyttes denne mekaniske overførsel kun til parkeringsbremser. Aktivering af mekaniske bremser via kabler var vanskelige at justere, så den samme bremsekraft blev anvendt på hvert hjul og med stigende køretøjsvægt og hastighed krævede det mere og mere kraft fra føreren at trykke på bremsepedalen.
I stedet aktiveres de fleste bil- og motorcykelbremser i dag med et system, hvor bremsepedalen via stål- eller kobberrør overfører kraft til bremserne. Det kan enten ske hydraulisk med væske eller med lufttryk. Trykluftbetjening anvendes på busser og større lastbiler, hvor der er brug for et større aktiveringstryk, end man kan opnå med almindelig hydraulik. Almindelige personbiler anvender hydraulik, hvorfor føreren altid skal sikre sig, at der findes tilstrækkelig med bremsevæske på bilen. Væsken kan miste sin effektivitet over tid og skiftes ofte hvert andet år.
Skivebremser fordrer et større tryk end tromlebremser, hvorfor chaufførens tryk på bremsen i moderne biler ofte er forstærket med servo. Det består af en cylinder med stor diameter, som udnytter undertrykket i motorens indsugningsmanifold til at forstærke trykket i det hydrauliske system, når der trædes på bremsepedalen.
Forhjul skal have en bedre bremseevne end baghjulene. Derfor findes der undertiden skivebremse på forhjulene og tromlebremse på baghjulene, eller en større skivebremse foran end på baghjulene.
Hvis en vogn bremses hårdt ved stærk fart, er der risiko for, at hjulene ikke kører rundt, så chaufføren ikke kan styre vognen og der foregår en farlig udskridning. Derfor anvendes i dag i stor udstrækning de såkaldte ABS-bremser kombineret med et elektronisk stabiliseringssystem (ESP). En reduktionsventil er måske også installeret for at reducere bremsetrykket til baghjulsbremserne, så disse hjul kan rotere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.