VOOZH about

URL: https://lex.dk/coccidier

⇱ coccidier – Lex


Spring til hovedindholdet

coccidier

Coccidier, Coccidia, gruppe af parasitære protozoer hørende til sporozoer (Sporozoa). Coccidier findes geografisk vidt udbredt. De findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker og udskilles og overføres via tarmindholdet til nye værtsorganismer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet coccidie kommer af græsk kokkos 'bær, frugt, kerne' og -id.

Coccidier har både ukønnet og kønnet formering. Under den ukønnede formering dannes på forskellige stadier af udviklingen tre celletyper: schizonter, merozoiter og seksuelt differentierede hanlige og hunlige celler. Under den kønnede formering sammensmelter hunlige og hanlige celler under dannelse af en oocyste, som er omgivet af en kapsel. Det er denne form, som udskilles fra tarmen med afføringen. Efter udskillelsen sker der en ukønnet celledeling af oocysten under dannelse af sporozoiter. Efter at disse er optaget i en ny vært, omdannes sporozoiterne i værtens tarm til schizonter og merozoiter, og en ny cyklus er startet. Oocysterne måler op til 100 μm.

Coccidier findes hos en lang række dyr, hvor de kan give sygdom, bl.a. coccidiose. Fire slægter af coccidier, Isospora, Toxoplasma, Sarcocystis og Cryptosporidium findes hos mennesket. Den alvorligste coccidiesygdom i Danmark, toksoplasmose, skyldes infektion med Toxoplasma gondii. Cryptosporidium fremkalder tarminfektioner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image