comanche

Gennem 1700-tallet og 1800-tallet beherskede comanche-folket den sydlige prærie, hvor de holdt store hesteflokke og drev handel og jagt på bison.

Fra plateaulandet ved Rocky Mountains trængte comanche omkring år 1700 sydover på prærien, idet de efter 1786 allierede sig med spanierne i New Mexico og med kiowa og gradvis fordrev apacherne. Midt i 1800-tallet strakte comanchernes krigs- og plyndringstogter sig langt ind i Mexico, så langt sydpå som Guadalajara.

I anden halvdel af 1800-tallet ønskede den amerikanske regering ønskede at flytte alle oprindelige folk til reservater, samtidig med at ukontrolleret bisonjagt, der næsten udryddede de vilde bisonhjorde, gjorde deres hidtidige livsstil umulig. I 1874 angreb comanche-høvdingene Isatai'i og Quanah Parker en gruppe bisonjægere ved Adobe Walls, hvorefter den amerikanske regering satte hæren ind mod comancherne, som i 1875 måtte overgive sig og flytte ind på Fort Sill-reservatet i Oklahoma.

Under 2. Verdenskrig deltog flere comanche-soldater som såkaldte codetalkers, der brugte comanche-sproget som en ubrydelig kode i radiokommunikation.

Comanche-sproget tilhører den numiske gruppe inden for de nordlige uto-aztekiske sprog og er nært beslægtet med sprogene shoshoni og timbisha. I 2022 er der under 10 modersmålstalere af comanche, men Comanche Nation søger at træne flere nye talere med sprogkurser for at bevare det.

• uto-aztekiske sprog
• kiowa
• prærieindianere