VOOZH about

URL: https://lex.dk/faste

⇱ faste – Lex


Spring til hovedindholdet

faste

Faste er helt eller delvis afholdenhed fra mad og drikke i en periode. Fasten kan være som led i religiøst ritual (religiøs faste), eller have sundhedsmæssig begrundelse, evt. som led i behandling af sygdom. Faste og tarmudtømning kan være påkrævet ved undersøgelser af tyktarmen, fx er faste fra kl. 20 til næste morgen nødvendig ved måling af glukose og triglycerider i blodet. Periodisk faste bliver også brugt som et kostprincip.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af norrønt 'fastholde religiøse forskrifter'

Total faste

Ved total faste, hvor der kun indtages vand, mineralstoffer og vitaminer, men ingen energitilførsel, vil der hurtigt ske store forandringer i kroppens stofskifte, hvor nedbrydning af sukkerdepoter (glykogen) og muskelvæv (protein) starter. For at spare på de meget begrænsede reserver af kulhydrat i form af glykogen i kroppen, vil energiomsætningen hurtigt blive domineret af fedtforbrænding. Derudover vil kroppen producere ketonstoffer, som i hjernen kan fungere som alternativ brændstof til glukose (ketose). Proteiner, fx fra fordøjelseskanalen og musklerne, vil gradvist blive nedbrudt og omdannet til glukose gennem det, der kaldes glukoneogenese.

Ved total faste vil døden kunne indtræffe efter seks til otte uger. Hvis også vandtilførslen begrænses, vil døden indtræffe meget hurtigere.

Periodisk faste

En udbredt form for mild periodisk faste er kun at spise i løbet af en otte timers periode hver dag. Dette kan for eksempel gøres ved at springe morgenmaden over og kun spise frokost og aftensmad. En anden udbredt fastemetode er at have en eller to dage i løbet af ugen, hvor ingen måltider indtages. Det er usikkert, om denne type faste har positive sundhedsvirkninger, ud over en mulig positiv effekt af et reduceret energiindtag for personer, der har behov for at tabe sig.

Total faste eller saftfastekure blev tidligere brugt ved mange sygdomme, men frarådes i dag, da manglen på protein og mineraler kan indebære en sundhedsrisiko. Faste over længere tid bør gennemføres ved at tage særlige kosttilskud, måltidserstatninger i form af shakes, supper og barer, som er særligt udviklet til kun at indeholde 600-800 kcal/dag, men at tilføre alle nødvendige næringsstoffer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Ernæring

Arne Astrup
Professor, dr.med.
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image