VOOZH about

URL: https://lex.dk/fikspunktteori

⇱ fikspunktteori – Lex


Spring til hovedindholdet

fikspunktteori

Fikspunktteori er en matematisk teori, som omfatter samlingen af begreber, metoder og resultater knyttet til spørgsmål om forekomsten og antallet af fikspunkter for afbildninger.

Fikspunktsætninger

En kendt fikspunktsætning siger, at en sammentrækkende afbildning (en kontraktion) i et Banachrum har et entydigt bestemt fikspunkt. Sætningen er første gang klart formuleret i en afhandling fra 1922 af S. Banach, men den går tilbage til arbejder af L. Kronecker i 1869 og ikke mindst den franske matematiker C.E. Picard (1856-1941) i 1891. Den har mange anvendelser i den matematiske analyse.

En fikspunktsætning for kontinuerte afbildninger af en n-dimensional kugle ind i sig selv blev bevist af L.E. Brouwer i 1910. Sætningen er en milepæl i topologiens historie, og den finder (i mere generel form) anvendelse i teorien for differentialligninger og i teoretisk økonomi.

En fikspunktsætning af S. Lefschetz fra 1926 tager hul på problemet med at bestemme antallet af fikspunkter for kontinuerte afbildninger af mere generelle rum ind i sig selv. Dette problem er også behandlet af matematikeren Jakob Nielsen i fem banebrydende arbejder fra 1927-44, hvori han indfører begrebet fikspunktklasse og udvikler en omfattende teori, nu kendt som Nielsen fikspunktteori.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Geometri

Vagn Lundsgaard Hansen
Professor i matematik, Danmarks Tekniske Universitet
👁 Den Danske Ordbog logo

Det sker

Påske

Påske er påskekyllinger, påskefrokoster og forhåbentlig påskesol. Påsken er også den største af de jødiske fester samt den ældste og vigtigste kristne fest. Den falder forskelligt fra år til år, men altid i slutningen af marts eller i løbet af april.

👁 Image

Artemis II

Artemis II er den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det er den første bemandede opsendelse i programmet. De fire astronauter ombord på rumkapslen Orion skal afprøve fartøjet i kredsløb om Jorden og ud forbi Månen.

👁 Image

Regeringsdannelse

Regeringsdannelsen er i gang efter det nylige folketingsvalg. Læs om processen frem til etableringen af en ny regering.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet 👁 Image